Ny måling viser den dybe krise mellem Danmark og USA: »Det er jo et fuldstændigt vildt tal«

Danskerne har mistet tilliden til USA som alliancepartner, viser en ny meningsmåling, der overrasker nogle af landets førende eksperter. Ifølge dem er der tale om en indvarsling af en fundamental forandring af danskernes forhold til USA.

Siden den amerikanske præsident Trump indtog Det Hvide Hus, har den danske statsminister Mette Frederiksen (S) rejst Europa tynd for at samle opbakning til en fælles europæisk alliance. Nye tal viser, at danskerne bakker op om regeringens linje. Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Danskernes syn på USA er fundamentalt forandret.

Hvad, der har været sikkert og vist siden Anden Verdenskrigs ophør, er ikke længere.