Dansk Folkeparti rystet over politiets øverste chef: »Han bruger jo politiske argumenter. Uffe Elbæk kunne ikke have sagt det bedre«

Da hundredvis af flygtninge gik på de danske motorveje i 2015, var det rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, der traf beslutningen. Og den håndtering er stærkt kritisabel, mener Martin Henriksen (DF). Så kritisabel, at rigspolitichefen ikke bør beholde sit job.

»Rigspolitichefen traf sin egen beslutning, fordi regeringen ikke tog den. Regeringen var handlingslammet. Man satte retssystemet ud af kraft. I sådan en situation skal regeringen vise politisk lederskab,« siger Martin Henriksen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. LINDA KASTRUP

Martin Henriksen (DF) siger, at det virker »surrealistisk« og er »under al kritik«.

Det er så kritisabelt, at rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ikke bør være øverste chef i dansk politi, mener han.