Dansk Folkeparti kræver nu svar fra Mette Frederiksen om højre hånds rolle: »Det er meget problematisk«

Flere partier på Christiansborg undrer sig over, hvordan Folketinget skal føre kontrol med den nyudnævnte stabschef i Statsministeriet, Mette Frederiksens nærmeste rådgiver, Martin Rossen.

Dansk Folkeparti undrer sig over, at Socialdemokratiets hidtidige stabschef, Martin Rossen, nu skal have fast plads i regerings to mest magtfulde udvalg. Bax Lindhardt

Normalt er det de øverste ministre, der har fast plads i regeringens magtfulde koordinations- og økonomiudvalg.

Normalt er det dermed magtfulde personer, som Folketinget kan og skal kontrollere ved f.eks. at stille dem spørgsmål, der skal besvares, eller ved at indkalde dem til åbne samråd. Og ved i yderste konsekvens at give dem næser, vælte dem eller forfølge dem juridisk.