Dansk beredskab mod russiske fly forstærkes

Et russisk bombefly nærmer sig dansk luftrum nord for Jylland. En dansk F-16 pilot, der flyver 200 meter over flyet, kigger ned. »Bjørnen«, som bombeflyet bliver kaldt, er en gammel model af mærket TU-95, men den kan – om nødvendigt – bære atomvåben. Den danske F-16-jager tager et foto som dokumentation, inden den russiske pilot drejer væk fra dansk luftrum tilbage mod Rusland. Eksemplet er ganske vist fra august i år, men så sent som i denne uge har danske F-16-fly ifølge Berlingskes oplysninger været på vingerne fire gange – senest i fredags.

Hvad der ville være et særsyn for langt de fleste danskere, er efterhånden blevet hverdag for danske F-16 piloter.

I et omfang, der kan lede tankerne tilbage på Den Kolde Krig, har det russiske militær i månedsvis testet NATOs luftforsvar – og herunder også det danske.

Det får nu Danmark til at styrke det såkaldte afvisningsberedskab, der skal sikre, at eksempelvis russiske fly ikke flyver ind i dansk luftrum, forklarer forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i et interview med Berlingske.

»Vi skal tage den her situation alvorligt. Alvorligt i den forstand, at når vi nu ser et øget russisk aktivitets­niveau i dansk nærområde, skal vi være klar til at vise dem, at vi har vores fly på vingerne, når der er brug for det.«

Mens Danmark normalt kan nøjes med at have to F-16-fly stående 24 timer i døgnet klar til at forsvare dansk luftrum mod fremmede fly, måtte man så sent som i torsdags sende fire fly på vingerne på grund af en stigende russisk aktivitet.

»Det er vigtigt, at vi kan håndtere den udvikling, vi ser i øjeblikket. I perioder som nu, hvor der er behov for et styrket beredskab, er vi klar til at skrue op. I de perioder, hvor aktiviteten er mindre, skruer vi ned igen,« siger Nicolai Wammen.

At man skærper indsatsen over for russiske fly i Østersøen og Nordsøen er på sin vis ikke over­raskende. Det er Flyvevåbnets pligt at afvise alle fremmede fly, der nærmer sig dansk luftrum – uanset antallet. Og selv om Forsvarsministeriet ikke kan oplyse, hvornår man sidst har været tvunget til at styrke det såkaldte afvisningsberedskab, så skønner man, at »det er sket før«. Alligevel er situationen ekstraordinær, fordi den ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen skal opfattes som et direkte svar på en mere aggressiv russisk adfærd.

Ifølge tal fra Forsvarskommandoen er antallet af gange, hvor det danske afvisningsberedskab aktiveres, fordoblet siden 2012. Her måtte F-16-fly på vingerne 21 gange. I 2013 steg det tal til 42, og de første otte måneder af 2014 har forsvaret allerede været på vingerne 38 gange.

Selv om Nicolai Wammen slår fast, at situationen bør tages alvorligt, advarer han mod forhastede beslutninger.

»Vi skal holde hovedet koldt, og så skal vi holde cockpittet varmt. Forstå det på den måde. Vi skal ikke lade os skræmme, men vi skal være klar til at håndtere den situation, at russiske fly flyver mere end tidligere. Og det er vi klar til,« siger han.

Ikke længere business as usual

De russiske provokationer mod NATO-landende strækker sig tilbage til 2007, da man for første gang sporede flere russiske militærfly på vingerne. Samme år holdt Ruslands præsident, Vladimir Putin, en efterhånden berømt tale på den årlige sikkerhedskonference i München, hvor han langede ud efter Vesten. Året efter angreb Rusland så Georgien.

Flere end 100 gange i år har NATO-fly foretaget såkaldte afvisninger af russiske fly. Det er tre gange flere end sidste år. Alene inden for de seneste par dage er det sket fire gange.

Hvad tror du, Putin prøver at fortælle os med det her?

»Jeg skal ikke motivforske på Putin, men jeg vil gerne sige, at vi lever ikke længere i et Europa, hvor det er business as usual. Det tager vi selvfølgelig alvorligt i Danmark. Det er også baggrunden for de sanktioner mod Rusland, som vi har været med til at tage,« siger Nicolai Wammen.

Under folkemødet på Bornholm i sommer udøvede Rusland et såkaldt »simuleret missilangreb« mod Danmark. Mens politikere, lobbyister og tusindvis af danskere diskuterede politik og demokrati, dykkede fem russiske missilfly mod dansk territorium i lav højde i retning mod Bornholm. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste var folkemødet ikke et mål i sig selv, men situationen var ikke til at tage fejl af.

»Jeg synes, at det altid er bedst i forholdet mellem naboer, at man ikke laver øvelser, hvor man simulerer angreb på hinanden. Det ændrer dog ikke på, at vi ikke lader os provokere. Vi holder hovedet koldt. Og de danske F-16-fly går på vingerne, når der er brug for det. Det ved russerne, og det ved NATO,« lyder svaret fra Nicolai Wammen på det simulerede angreb.

Den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg (far til NATOs nye generalsekretær, Jens Stoltenberg, red.) understregede tidligere på ugen, at situationen råber på et nærmere nordisk samarbejde om forsvar og sikkerhed. Allerede 11. november skal de nordiske forsvarsministre mødes. Og her er det helt »naturligt« at diskutere forholdet til Rusland og hvordan, man kan forbedre et nordisk samarbejde, lyder det fra den danske forsvarsminister.

»Der er ingen tvivl om, at alle nordiske lande er meget opmærksomme på, hvad der sker i Østersøen. Vi har et fælles ønske om, at Rusland skal være en nabo, som vi kan have et normalt forhold til,« siger Nicolai Wammen, der peger på fælles trænings- og uddannelses­forløb i Norden som et skridt i den rigtige retning.

Han understreger dog, at det kan blive en udfordring, at ikke alle lande er med i NATO.

»Vi skal have respekt for, at vi er lande med forskellige sikkerhedspolitiske forankringer. Danmark og Norge er medlem af NATO. Det er Sverige og Finland ikke. Det giver forskellige udgangspunkter for den sikkerheds­politiske situation,« siger Nicolai Wammen.

Ingen øget trussel mod Danmark

Det kan være besnærende at forestille sig, at den megen russiske aktivitet betyder, at Danmark er mere truet end tidligere. Men det er ikke tilfældet, mener Nicolai Wammen.

»Vi har fra Forsvarets Efterretnings­tjeneste en risikovurdering, der ikke er mange dage gammel. Tryksværten er dårligt nok tør. Så vi har jo fået en klar vurdering, og den siger, at Danmark ikke er truet af Rusland,« siger Nicolai Wammen.

Men den siger jo ikke noget om, hvad det her så må have af konsekvens for dansk forsvar?

»Den siger jo, at der ikke er nogen øget direkte militær trussel fra russisk side i forhold til Danmark. Den beskriver så, hvad det er for udfordringer, vi står overfor«.

De seneste år har skiftende forsvarskommissioner skrevet, at man ikke har kunnet se nogen trussel mod Danmark ti år frem. Hvis man læser rapporten fra Forsvarets Efterretningstjeneste, siger den, at man ikke i dag kan se nogen trussel. Samtidig siger man, at man ikke kan sige noget om fremtiden. Hvad tænker du om den forskel?

»Det, Forsvarets Efterretningstjeneste klart konkluderer, er, at der ingen tegn er på, at Rusland i dag udgør en øget direkte militær trussel mod Danmark. Den tidsramme, FE opererer indenfor, er forsat ti år. Men det er klart, at FE understreger, at det er en omskiftelig tid«.

Men hvad er din læsning af, at man altså – i modsætning til tidligere – ikke længere kan garantere, at der ikke er nogen trussel de næste ti år, men derimod kun kan garantere, at der ikke er nogen trussel nu?

»Min læsning er, at Forsvarets Efterretnings­tjeneste siger, at vi med al sandsynlighed vil se en øget russisk aktivitet, men at det ikke ændrer på hovedkonklusionen. Risikovurderingen lægger ikke op til, at der er en direkte militær trussel mod Danmark. Man ser heller ikke for sig, at man vil lave et konventionelt angreb mod andre lande. Ja, Rusland handler anderledes. Men det får altså ikke Forsvarets Efterretningstjeneste til at konkludere, at der er en øget militær trussel mod Danmark. Man regner stadig ti år frem i vurderingen,« siger Nicolai Wammen.