58. Så mange gange måtte danske F-16-fly på vingerne i 2014 for at forsvare dansk luftrum mod uidentificerede militærfly. Det viser tal fra en endnu ikke offentliggjort rapport fra Forsvarskommandoen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

De mange afvisninger er det største antal siden 2007, da man i flyverstaben begyndte at registrere den slags flyvninger. Ifølge kilder, som Berlingske har talt med, er der ofte tale om russiske militærfly, der flyver tæt på og i mindst et enkelt tilfælde ind i dansk luftrum for at teste Danmarks luftberedskab.

De mange F-16-afvisninger er et godt billede på en stigende russisk fremfærd i hele Europa og et argument i sig selv for, at EU på ny bør sætte foden ned, når medlemslandenes ledere mødes torsdag og skal drøfte sanktioner mod Rusland. Det mener lederen af den britiske tænketank »European Leadership Network«, Ian Kearns, der tidligere har advaret mod, at den stigende russiske luftaktivitet truer luftsikkerheden i hele EU.

Ian Kearns fortæller om op mod 60 »farlige« tilfælde med nær-kollision det seneste år. Han slår fast, at Ruslands sabelraslen ikke stopper på grund af sanktioner, men at man på den anden side heller ikke bør holde igen.

»De forsøger at vise os, at deres luftmilitær styrkes. Formålet er også at indhente efterretninger på, hvor hurtigt EUs lande kan reagere, hvis det skulle komme til væbnet konfrontation. Her er det særligt de baltiske lande, som er udsatte. Sanktioner får ikke Putin til at stoppe, men han har vundet, hvis man går tre skridt tilbage,« siger Ian Kearns til Berlingske.

Forskellige interesser

Hidtil har EUs 28 stats- og regeringschefer stået vagt om de hårde økonomiske sanktioner mod Rusland. Men om sanktionerne, der udløber til sommer, bliver forlænget, udvidet eller droppet, er endnu usikkert. Det sandsynligste er, at lederne på topmødet vil slå fast, at der er en klar sammenhæng mellem implementeringen af Minsk-fredsprocessen og sanktionerne, mens den endelige beslutning om en eventuel forlængelse udskydes til sommerens topmøde i juni.

Spørger man Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, har medlemslandene i dag vidt forskellige interesser, når det kommer til Rusland. For mens lande i øst og nord har både prorussiske mindretal og kæmper mod provokationer i luften, ser landene i syd kun lidt til russiske fly og mærker stort set ikke noget til præsident Putins aggressioner.

»Der har altid været forskelligt syn på de samme problemer alt efter, hvor tæt man er på dem. Det så man også under Den Kolde Krig. Derfor er det forståeligt, at dem, som føler sig mest truet, gerne vil sanktionere mere samt løbe den risiko, det medfører, mens lande, der ligger længere væk, bare er trætte af, at det koster penge,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Militær hjælp til Ukraine

For omkring et år siden vedtog EU de første sanktioner mod i alt 21 personer – heraf 13 russere og otte borgere på Krim-halvøen. Sanktioner der var EUs direkte svar på Ruslands annektering af Krim. Siden er sanktionerne blevet markant skærpet med brede økonomiske sanktioner, som blandt andet begrænser russiske bankers adgang til EUs finansmarked. Siden er tonen kun blevet skærpet. Den britiske premierminister, David Cameron, har meldt sig parat til at sende britiske soldater til Ukraine for at træne ukrainske soldater i kamp mod pro­rusisske oprørere. Et initiativ, som Danmark ikke skal stille sig i vejen for at støtte, hvis det kommer på bordet, når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mødes med de resterende EU-ledere torsdag, mener Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

»Hvis der kommer drøftelser af muligheden for, at EU hjælper Ukraine med militær træning – herunder hjælp fra dansk militær – så skal Danmark i hvert fald ikke stille sig i vejen for den beslutning. At vi forlænger sanktionerne er at blive i samme spor, men det nytter ikke noget. Vi skulle have gjort noget meget tidligere,« siger Søren Pind.

Berlingske ville gerne have spurgt Helle Thorning-Schmidt om hendes forventninger til topmødet, men det var ikke muligt at få en kommentar fra statsministeren.