CEPOS er et redskab for danske oligarker, mener lektor. Nu svarer tænketanken igen

Mange store danske virksomheder opfører sig som oligarker, hævder CBS-lektor. Men de beskyldninger er helt forfejlede, lyder det fra CEPOS-direktør Martin Ågerup. Han afviser samtidig beskyldninger om, at tænketanken udelukkende skulle have virksomhedernes hensyn for øje. Tænketanken arbejder derimod for at sikre et bedre samfund, siger han.

Der findes mange oligarker i Danmark, og organisationer som den liberale tænketank CEPOS er et redskab for danske oligarker.

Sådan lyder det fra lektor ved Copenhagen Business School Christoph Ellersgaard, der i mange år har forsket i magt og den danske »magtelite«, som han kalder det.