»Absolut no-go« – Radikale fremsætter krav om udviklingsbistand og vil have nationalt kompromis om flygtninge
Det er et »absolut no-go« at fortsætte med at finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge med udviklingsbistand, lyder det fra Sofie Carsten Nielsen. Mens regeringen nu forventer 100.000 ukrainske flygtninge, kommer den radikale leder med en »indtrængende opfordring« om at lave et nyt nationalt kompromis for håndteringen af de mange flygtninge. Selv er hun åben for at finansiere det med skattestigninger, statslige lån og større underskud. S roser De Radikales tilgang.




