Skattelettelser kan i princippet hjælpe mod inflationen, men først om lang tid. Det forklarer tidligere overvismand Torben M. Andersen. På kort sigt risikerer skattelettelser at øge efterspørgslen på varer, vi allerede mangler, og således sende inflationen endnu højere op.
På Christiansborg er krigen mod inflationen skudt i gang.
Flere borgerlige partier kalder i den forbindelse på afgifts- eller skattelettelser, der skal give danskerne flere penge mellem hænderne til at håndtere de stigende priser.
Den konservative finansordfører, Rasmus Jarlov, påpeger, at en lettelse af skatten på arbejde vil give danskerne flere penge mellem hænderne og desuden afhjælpe manglen på arbejdskraft.
I et interview til Berlingske siger statsminister Mette Frederiksen omvendt, at skattelettelser kun vil forværre den inflation, der i øjeblikket gør danskerne fattigere uge for uge.
Og nu påpeger også professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Torben M. Andersen, at skattelettelser er en risikabel vej at gå.
»Alle instrumenter, der kan løfte efterspørgslen, risikerer at skubbe yderligere til inflationen,« siger Torben M. Andersen.
Hvis man bruger skattelettelser til at sikre danskerne flere penge mellem hænderne, vil dette ifølge professoren øge efterspørgslen på en række varer.
Derfor vil han generelt advare mod skattelettelser som modsvar på inflation.
De Konservative ønsker dog at modsvare skattelettelser med offentlige besparelser. Dette vil ifølge partiet øge arbejdsudbuddet, lette presset på inflationen og give danskerne flere penge mellem hænderne.
Her har De Konservative dog glemt noget andet, mener Torben M. Andersen:
Timingen.
Skattelettelser øger ganske vist arbejdsudbuddet og tager presset af lønninger og priser på længere sigt. Til gengæld øger de efterspørgslen på kort sigt, fordi mange får flere penge at gøre godt med.
»Og det kan øge inflationen. Danskerne har penge nok, og vi har ikke brug for øget efterspørgsel lige nu – det er dilemmaet i det her,« forklarer Torben M. Andersen.
Så mens det konservative forslag kan give mening på den lange bane, vil det sandsynligvis gøre situationen værre her og nu, lyder vurderingen.
Venstre har foreslået at sænke energiafgiften, fordi inflationen på dette område er særligt høj. Også her risikerer man ifølge Torben M. Andersen at skrue op for efterspørgslen.
»Inden krigen i Ukraine havde vi brug for lavere efterspørgsel på energi, og nu er det blot blevet endnu mere akut. Hvis man sætter prisen på energi ned, vil det skubbe os i den modsatte retning,« siger han.
For nylig foreslog SF at give penge til en række befolkningsgrupper, hvis rådighedsbeløb bliver akut og hårdt ramt af inflationen. Dette tiltag advarede tidligere overvismand Michael Svarer imod.
Dels fordi det kan skabe forventninger om flere hjælpepakker, hvis inflationen stiger yderligere, dels fordi det i sig selv risikerer at øge inflationen.
Torben M. Andersen, det lyder som om, det er rigtigt svært at hjælpe danskerne mod stigende inflation, uden at man samtidig risikerer med at øge inflationen yderligere?
»Ja, det er det. Når priserne på blandt andet energi og fødevarer ændrer sig, er det svært at finde et tryllemiddel, der får det til at forsvinde,« siger Torben M. Andersen og fortsætter:
»Politisk kan man godt diskutere, om man skal afbøde konsekvenserne for nogle af dem, der er særligt hårdt ramt af inflation – vi kan dog ikke få prisstigningerne til at gå væk, og vi kan ikke alle blive kompenseret.«
Derfor risikerer krigen mod inflationen at blive både langtrukken og kompliceret.
