Ingen undslipper tidens høje inflation.
Men nogen bliver hårdere ramt end andre.
Derfor har SF nu præsenteret et nyt udspil, der skal hjælpe de danskere, der har de laveste indkomster. Ifølge SFs finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen kæmper disse mennesker i øjeblikket for overhovedet at betale varmeregningen og få mad på bordet.
»Det drejer sig om varme i radiatoren og rugbrød og mælk. Det er de mest elementære ting, som udgør en stor del af råderummet for folk med lave indkomster,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Partiet ønsker at udstede en ekstra ældrecheck og en ekstra SU-betaling samt at forhøje den særlige grønne check til børnefamilier.
Og så foreslår SF en pulje på 900 millioner, som kan bruges til at hjælpe de danskere, der bliver hårdt ramt af inflationen, men ikke lige falder ind under de tre kategorier.
»De vil i høj grad gå til folk på kontanthjælp, for de får ikke reguleret deres indtægter, som mange andre måske får reguleret deres lønninger,« siger hun.
Prisskiltet på udspillet – såfremt der ikke går inflation i det – er tre milliarder kroner, som skal finansieres gennem et større statsligt underskud.
Ifølge Lisbeth Bech-Nielsen er en pakke som denne nødvendig, fordi vi står i »en ekstraordinær situation«.
En advarsel til politikerne
At en krig i Europa kommer direkte i kølvandet på en coronakrise med markant inflation til følge, er der heller ikke meget normalt over, medgiver Michael Svarer.
Han er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand.
Men når inflationen stiger, skal man ifølge ham være mere end almindelig påpasselig med at pumpe flere penge ud i samfundet.
»Man risikerer, at den her slags ekspansive finanspolitik skaber mere efterspørgsel i samfundet, som så er med til at presse priserne og potentielt også lønningerne yderligere op,« siger Michael Svarer.
På den måde kan man ende i en spiral, hvor stigende inflation afføder hjælpepakker, som resulterer i endnu højere inflation.
Han mener ikke nødvendigvis, at det vil blive konsekvensen af en enkelt isoleret økonomisk pakke til danskerne.
»Men man risikerer, at der skabes en forventning om, at hver gang der kommer højere inflation, skal de, der rammes af inflationen, have hjælp,« siger Svarer.
Og så advarer han på et mere generelt plan mod, at man bruger penge på forslag, man ikke har finansieret.
Krig, corona og ekstraordinære udgifter
Michael Svarer sætter videre spørgsmålstegn ved, hvor ekstraordinær en økonomisk situation vi egentlig befinder os i.
For selvom krig og corona ikke er hverdagsting er den affødte inflation ikke noget, man ikke har set før. Og det er en vigtig sondring at lave, siger han.
Finansministeriet har nemlig benyttet sig af en passus i budgetloven, der siger, at man kan suspendere reglerne i den, såfremt der kommer uventede og udefrakommende udgifter.
SF mener, at tidens inflation er uventet og udefrakommende. Det gør den tidligere økonomiske overvismand imidlertid ikke.
»100.000 ukrainske flygtninge er en ekstraordinær udgift, som kommer udefra. Der er der ræson i at dispensere fra loven. Men hvis man gør det for at give varmehjælp, er det en klar glidebane i forhold til budgetdisciplin,« siger Michael Svarer.
Han forstår godt, at SF ønsker at tage nogle penge fra statskassen og give det til nogle udvalgte grupper. Det er jo bare socialpolitik, som partiet er i deres gode ret til at føre.
Men når man ønsker at oprette udgifter for tre milliarder, som man ikke har finansieret, skal man være varsom med ikke at bringe sig selv – og senere folketing – ud på en økonomisk glidebane.
Slå koldt vand i blodet
Lisbeth Bech-Nielsen fra SF holder imidlertid fast i, at vi befinder os i en meget ekstraordinær situation. Hun mener desuden, at SFs forslag godt kan gennemføres uden at lempe budgetloven.
»Det her er ikke almindelig inflation, som vi kender det. Efterslæb fra corona, flaskehalse i forsyningskæder og Ukraine-konflikten spiller jo sammen om at skabe den perfekte storm.«
Vi har 100.000 ukrainere, militærudgifter, den første varmepakke, og nu også det her forslag. Skulle man ikke lige slå koldt vand i blodet i en tid med rødglødende arbejdsmarked og høj inflation?
»Jo, det skal man. Derfor bliver et flertal nødt til at finde en socialt retfærdig måde at finansiere forslagene på, som også trækker i retning af mindre inflation. De borgerlige vil spare på velfærd, vi vil se på skatter, der dæmper inflationen og som er socialt retfærdige.«
Der er inflation, så derfor vil I give nogle penge til dem, der bliver hårdt ramt af den. Hvis inflationen stiger yderligere – hvad flere eksperter mener, at den vil gøre – hvad siger I så til jeres vælgere, når de igen bliver ramt hårdt af inflationen?
»Vi siger, at vi er kede af, at der ikke er et flertal for at sætte en CO2-afgift på det niveau, der skal til. Og at vi er kede af, at der ikke er et flertal for at sætte en øget skat på kapitalindkomst.«
Så siger de, at sidst, der var inflation, gav I os nogle penge, så det kan I vel bare gøre igen. Hvad svarer I så?
»Man bliver nødt til at tage SFs politik som et samlet hele. Når vi giver penge til mennesker, der ikke har råd til at tænde for varmen på grund af inflation, skal det ses i sammenhæng med de andre ting, vi vil.«
Michael Svarer advarer mod en situation, hvor inflation betyder hjælpepakker til danskerne, som så medfører højere inflation, som så medfører endnu flere hjælpepakker. Deler I bekymringen?
»Ja, men vi bliver nødt til at hjælpe dem med de laveste indkomster gennem den her tid. Samtidig bliver vi nødt til at sætte ind med socialt retfærdig finanspolitik, og her er der mange ting, vi kan rykke på.«
Det kan eksempelvis være en CO2-afgift eller en øget skat på aktiegevinster, mener Lisbeth Bech-Nielsen.
