Endnu flere børn og unge kan over størstedelen af landet glæde sig over at vende tilbage til en mere normal hverdag fra mandag den 15. marts. Det fremgår af den nye aftale om yderligere genåbning, der er indgået mellem regeringen og støttepartierne tirsdag.
Men blå blok deler ikke glæden over aftalen og står klar med hård kritik kort efter resultatets offentliggørelse på Justitsministeriets hjemmeside. Både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti mener, at den kommende åbning af samfundet er alt for lille.
»Jeg er glad for, at jeg ikke skal præsentere det her, for det nærmer sig jo det grinagtige. Hvis man åbner så lidt, så skal man passe på, at man ikke gør nar af folk,« siger formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen.
Konkret indebærer regeringen og støttepartiernes genåbningsaftale, at efterskoler og højskoler i hele landet åbner for alle elever fra mandag, mens afgangselever i både grundskolen og på voksen- og ungdomsuddannelser kan vende tilbage på skolebænken med 50 procent fremmøde. Dog er hovedstadsområdet forbigået i sidstnævnte del af skoleåbningen, da smittetallene fortsat er for høje. I stedet må skolernes ældste elever her nøjes med én enkelt fysisk skoledag om ugen.
Det samme gælder alle landets 5.-8. klasser, som også får én dag om ugen tilbage i skole. Undervisningen skal primært foregå udendørs. Selvom skolerne altså nu er blevet rykket helt frem i genåbningskøen, er flere af oppositionspartierne utilfredse.
»Det er for lidt, for sent og for uambitiøst,« lyder det blandt andet fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen:
»Vi mener, at afgangselever, efter- og højskoler og 5.-8. klasser skal tilbage i hele landet – også i hovedstadsområdet. De børn skal tilbage i skolen, og hvis der så er helt lokale smitteudbrud, må man håndtere det.«
Dansk Folkeparti stemmer i.
»Én dag om ugen er alt for lidt. Vi så gerne, at man åbnede for alle skoleelever og i stedet så på en model, så man løbende kan justere sikkerhedstiltagene ud fra smittetallene,« lyder det fra DFs sundhedsordfører, Liselott Blixt.
Forskellige temperamenter
De borgerlige partier har ikke deltaget i forhandlingerne og er dermed heller ikke en del af aftalen. Det skyldes, at aftalen er en udløber af den tidligere genåbningsaftale fra 24. februar, da de blå partier blev bedt om at forlade det virtuelle forhandlingsbord af justitsministeren.
Den nye aftale er derfor indgået mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. SFs børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, glæder sig over, at flere børn og unge nu kan komme tilbage i skole. Han erkender dog også, at der var uenighed mellem regeringen og støttepartierne om, hvorvidt man skulle åbne mere.
»Partiernes temperament i forhold til at åbne er meget forskellige. Det var vigtigt for os sidst, at vi fik 15. marts ind som en skæringsdato med mulighed for at åbne mere for de unge, og det krævede en indrømmelse fra regeringen, som de ikke var helt vilde med,« siger han og fortsætter:
»Der har også været forskellige holdninger den her gang, men jeg synes, vi har fundet et godt kompromis, hvor man får åbnet væsentlig mere for børn og unge, og samtidig holder smitten i ave.«
Den opfattelse deles imidlertid ikke af De Radikales Lotte Rod. Hun mener ikke, at genåbningen skal gøres til en politisk diskussion.
»Det er lidt sjovt, hvordan det er blevet til en politisk diskussion om, hvad man vil have genåbnet. For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi ikke gør noget, som strider imod myndighedernes anbefalinger. Omvendt skal vi være kreative og finde nye veje til, hvad der kan lade sig gøre inden for de ansvarlige rammer,« siger børne- og undervisningsordføreren.
Detailhandlen forbigået
Den nye genåbningsaftale byder ikke på de store ændringer for detailhandlen, men man ændrer på de omdiskuterede kvadratmeterkrav og gør dem lempeligere for butikker, der er større end 5.000 kvadratmeter.
Dansk Folkeparti er dog skuffet over, at der endnu ikke er udsigter til, at den danske befolkning kan få klippet håret hos frisøren. De små liberale serviceerhverv må vente.
»Vi har hele tiden sagt, at vi også vil have åbnet de sundhedsfaglige liberale erhverv som massører og fysioterapeuter. Vi håbede på, at de havde fået lov til at åbne på mandag,« siger Liselott Blixt.
Fra erhvervsmastodonten Dansk Erhverv lyder meldingen på Twitter, at organisationen er glad for »ethvert skridt i den rigtige retning ved genåbning«. Men samtidig skriver administrerende direktør Brian Mikkelsen, at »det haster med at få lavet en konkret, klar og langsigtet genåbningplan for Danmark«.
»Regeringen er nødt til at give slip«
Den næste skæringsdato for genåbningen af Danmark er anden påskedag, mandag den 5. april. Regeringen har ved dette næste skridt en ambition om at lave en bred aftale med Folketingets partier om en langsigtet genåbningsplan, hvorfor statsminister Mette Frederiksen (S) siden begyndelsen af marts har ført bilaterale drøftelser med partilederne.
Dansk Folkepartis Liselott Blixt er dog ikke overbevist om, at regeringen vil ændre sin måde at forhandle på.
»Indtil videre er det ikke gået ret godt, vel? Jeg håber selvfølgelig, at de lytter, men de har igen vist deres magtfuldkommenhed ved at bestemme, hvad der skal åbne,« siger hun.
Søren Pape Poulsen håber på en bred aftale om den langsigtede genåbning, fordi han mener, det vil være »bedst for Danmark«. Men også han er skeptisk over for regeringens hidtidige ageren i forhandlingssituationer under coronakrisen.
Derfor kommer han med en opfordring.
»Hvis man hele tiden regner og agerer på et worst case-scenario, kommer det til at tage umådelig lang tid at genåbne samfundet. Regeringen er nødt til at give lidt slip på den her meget stramme styring af hele forløbet,« siger De Konservatives formand, som henviser til, at smitteudviklingen siden genåbningen 1. marts er gået langt bedre end forventet.
Statsminister Mette Frederiksen har indtil videre mødtes med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale, Liberal Alliance og Alternativet for at diskutere yderligere genåbning. Onsdag mødes hun til de sidste drøftelser med blandt andre Søren Pape Poulsen, inden det bliver Nye Borgerlige og Enhedslistens tur.
