Region Hovedstaden er ikke en ø, men på genåbningens danmarkskort kan den næsten lige en sådan.
Regering og støttepartier har netop præsenteret en plan for genåbningen af Danmark, og et af de helt centrale elementer er en plan for at sende landets afgangsklasser tilbage i skole.
Netop det havde man allerede gjort i Vestjylland og Nordjylland ved den seneste genåbning, hvor afgangselever på grundskoler fik lov til at gå i skole 50 procent af tiden. Nu kommer resten af landet med i den ordning – med undtagelse af Region Hovedstaden.
Af den nye aftale fremgår det således, at afgangslever i København, Københavns Omegn og Nordsjælland alene kan komme tilbage én dag om ugen – og kun til udensdørs undervisning. På Bornholm er skolerne åbne.

Elever i 5.–8. klasse kan desuden i alle landsdele møde til udendørs undervisning én gang om ugen.
Det er alt for lidt, lyder det fra DFs sundhedsordfører Liselott Blixt.
»Én dag om ugen er alt for lidt. Vi så gerne, at man åbnede for alle skoleelever og i stedet så på en model, så man løbende kan justere sikkerhedstiltagene ud fra smittetallene,« lyder det fra Liselott Blixt.
Den nye aftale gælder fra mandag den 15. marts.
Læs mere om genåbningsaftalen her.