Nyuddannede unge uden børn og arbejde skal – hvis det står til regeringen – fremover modtage færre dagpenge.
Det erfarer Berlingske fra flere kilder forud for, at statsminister Mette Frederiksen (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag klokken 10 præsenterer reformudspillet »Danmark kan mere I«.
Den såkaldte dimittendsats for unge uden børn er i dag på cirka 13.800 kroner, og det endnu uklart, hvor meget regeringen ønsker at reducere satsen med.
Men regeringen lægger altså op til, at der fremover vil være forskellige satser, afhængig af ens alder og om man som nyuddannet er forsørger eller ej.
Desuden erfarer Berlingske, at personer, der har været i arbejde længe og bliver arbejdsløse, til gengæld skal have højere dagpengesats i begyndelsen af ledighedsperioden. Det er endnu uvist, præcis hvor meget regeringen vil hæve dagpengesatsen med.
Regeringen vil ligeledes foreslå højere skat på aktie- og kapitalindkomst som et led i det længe ventede reformprogram. En højere skatteprocent på aktiegevinster forsøgte regeringen også at indføre i forbindelse den såkaldte Arne-pension – dog uden held. Dengang foreslog regeringen, at man hævede aktiebeskatningen fra de nuværende 42 procent til 45 procent, hvis man havde en gevinst over et vist niveau.
Slutteligt lyder det, at regeringen vil indføre et højere fradrag for virksomheder til forskning, og at den gensidige forsørgerpligt for pensionister og førtidspensionister skal afskaffes, ligesom udspillet vil indeholde regeringens længe bebudede plan om en 37 timers aktiveringspligt for jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Formålet med øvelsen er at få flere personer i beskæftigelse, hvilket regeringen og flere andre partier på Christiansborg de seneste måneder har bebudet som en nødvendighed. Ifølge flere medier vil regeringens forslag betyde en øgning af arbejdsudbuddet på cirka 10.000 personer.
Brændvarmt tema
Dagpenge er i denne tid et brændvarmt tema både på og udenfor Christiansborg.
For knap en måned siden lød en opfordring her i Berlingske fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at man bør skære hårdt i dagpengesatsen til nyuddannede. Dette var Socialdemokratiet villig til at drøfte med åbent sind.
I aftes foreslog Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, så i samme avis, at man halverer dagpengeperioden fra to til et år.
Til TV 2 News siger LA-lederen tirsdag morgen, at en forhøjelse af aktiebeskatningen er »skadelig« og påpeger, at han også savner skattelettelser som eksempelvis en højere topskattegrænse i regeringens katalog.
Desuden er Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), i dages Berlingske ude med en bøn til Christiansborg:
Kommunerne mangler redskaber til at gribe ind over for de dagpengemodtagere, der siger nej til et job, fordi de ikke mener, at det matcher deres kvalifikationer.
De mange ønsker kommer i en tid, hvor danske virksomheder tørster efter arbejdskraft, og hvor flere har påpeget, at der ikke længere er horder af hænder at hente i kontanthjælpssystemet. Også derfor flyttes det politiske fokus til dagpengemodtagerne.
Lizette Risgaard, der er formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har de forgangne måneder bebudet, at den såkaldte udhulning af dagpengene skal stoppes. Organisationen har derfor tidligere foreslået, at man hæver dagpengesatsen med op til 4.000 kroner i de første tre måneder af ledighedsforløbet, hvis man som ledig har været beskæftiget i to ud af de seneste tre år.
»Det økonomiske sikkerhedsnet har fået flere og flere huller. Det skal stoppes – og det skal være nu,« har Lizette Risgaard udtalt til Fagbladet 3F så sent som i slutningen af august.
Med til ovenstående hører, at akademikerne, som forventes at blive ramt af regeringens planer, ikke hører under Fagbevægelsens Hovedorganisation. Derfor vurderer Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, at Lizette Risgaard må være glad i dag. Læs mere om det her.
Opdateres ...
