Bekymret Khader frygter »underminering« af Danmarks udlændingepolitik – men hans modsvar vækker hovedrysten i Venstre

En sag ved EU-domstolen har skabt bekymring på Christiansborg. Flere politikere frygter, at en dom mod Danmark vil åbne for tusindvis af familiesammenføringer fra Tyrkiet. Nu melder de Konservative sig klar til at gå briterne i bedene og kæmpe imod domstolens eventuelle afgørelse. Ideen giver løftede øjenbryn hos Venstre.

»Vi har været nogle duksedrenge,« siger de Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, som er klar til at stritte imod en kommende dom fra EU-domstolen, hvis den falder ud mod Danmark. Danmark har ellers for vane at rette ind efter EU-domme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

På Christiansborg er flere politikere begyndt at vende blikket bekymret mod hertugdømmet Luxembourg.

Her skal EU-domstolen formentligt inden sommerferien efter langvarig paragrafgranskeri tage stilling til, hvorvidt Danmark ulovligt har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav.

Falder dommen ud mod Danmark, kan staten blive tvunget til at genoptage potentielt tusindvis af sager om familiesammenføring af tyrkiske statsborgere.

Ifølge de Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er konsekvenserne af en dom imod Danmark til at tage at føle på.

»Det vil være en ladeport. Det vil være uoverskueligt. Og det vil være en underminering af vores stramme udlændingepolitik,« siger han.

Danmark har for vane at indordne sig efter domme fra EU-domstolen. Men den praksis er Khader parat til at tage et opgør med i den konkrete disput.

Regeringen bør forud for dommen gøre alt for at argumentere sin sag, understreger Khader, men lykkes missionen ikke, kan Danmark blandt andet trække sagen i langdrag efter afgørelsen, påpeger han.

»Vi har været nogle duksedrenge. Når der er faldet en dom, har vi straks været inde og ændre på det hele. Andre lande har givet sig god tid og fastholdt deres argumenter og har forsøgt at overbevise EU om det modsatte,« siger han.

Storbritanniens opgør

Den konservative ordfører peger mod en særdeles omdiskuteret sag i Storbritannien som forbillede.

Her trodsede skiftende regeringer i årevis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ellers havde gjort det klart, at det var en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, når Storbritannien nægtede stemmeret til indsatte i fængsler. Først efter en omfattende diplomatisk kamp blev der forrige år indgået et kompromis, der gav stemmeret til en større gruppe indsatte.

»Vi kunne godt lære lidt af Storbritannien, hvor man kraftigt argumenterede imod domstolen,« forklarer Khader.

Men sparker man ikke bare en afgørelse til hjørne og udskyder dermed det uundgåelige?

»Når der falder en dom i danske domstole, er der ikke andet at gøre end at rette sig efter det, men det er anderledes med EU-domstolen. Der er eksempler på andre lande, der har taget afgørelserne til diskussion, herunder Storbritannien.«

Lektor: Danmark følger domme

Ifølge lektor i EU- og menneskeret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Louise Halleskov Storgaard er det kutyme, at Danmark følger domme fra de europæiske domstole. Også selvom vi er uenige i udfaldet.

»Der er en række eksempler de senere år på sager inden for udlændingeområdet – både fra menneskerettigheds- og EU-domstolen – hvor sagerne er gået Danmark imod, og hvor der har været politisk utilfredshed med udfaldet, men hvor myndighederne alligevel har rettet ind og har efterlevet dommene,« siger hun.

Louise Halleskov Storgaard vil ikke spekulere i de potentielle konsekvenser af et dansk nederlag ved EU-domstolen, da det afhænger af, hvordan domstolen i så fald vælger at formulere dommen.

En mulig dom kan således være formuleret snævert og kun centreret om den enkelte sag, eller den kan være formuleret i bredere vendinger, som kan føre mere vidtrækkende konsekvenser med sig.

»Det er jo ikke at være duksedreng«

Venstres menneskerettighedsordfører, Jan E. Jørgensen, er lodret uenig med Naser Khader i, at Danmark ikke skal rette ind.

»Det er jo ikke at være duksedreng at følge gældende ret, og gældende ret fastlægges af domstolen,« siger han og tilføjer:

»I sidste ende vil det betyde, at hele systemet ramler, hvis man bare lader det være op til de enkelte medlemslande af afgøre, om de vil følge en afgørelse eller ej. Så kan man lige så godt afskaffe domstolen. Det svarer til at lade det være op til borgerne, om de vil følge en dansk domstols afgørelse eller ej. Det kan man jo ikke.«

Venstre-ordføreren er dog enig med Khader i, at Danmark så vidt som muligt skal forsøge at argumentere vores sag forud for dommen:

»Der tyder meget på, at vi kan gøre meget mere, og at andre lande er dygtigere til at lave national interessevaretagelse på et tidligt tidspunkt,« siger han.

»Ja, og det skal vi«

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, forklarer i lighed med Jan E. Jørgensen, hvorfor det er for Danmarks bedste at indordne sig:

»Danmark er duksedreng, fordi det er i et lille lands store interesse, at den internationale retsorden bliver respekteret. Det er grundlæggende i dansk udenrigspolitik – og har været det i mange år – at vi har endnu mere behov for det internationale retssystem end de store lande, fordi vi jo ikke kan få vores vilje igennem med magt, men det kan vi faktisk med ret,« siger han.

Så vi skal bare mere eller mindre lægge os fladt ned, også selvom vi er dybt uenige med dommen?

»Ja, og det skal vi, fordi vi er del af den internationale retsorden. I ethvert retssamfund vil du blive mødt af regler, som du ikke bryder dig om, og det må du leve med. Hvis du begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, er du med til at underminere det internationale retssamfund, og det, synes jeg, vi skal lade Rusland og Polen og andre lande om at gøre.«

En »god chance« for dansk nederlag

Ifølge lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet og har set nærmere på den nuværende sag om familiesammenføring, er der »en god chance for, at Danmark taber« ved EU-domstolen.

Han understreger, at Danmark har for vane at rette ind, men:

»Hvis man virkelig mener, at det er politisk uacceptabelt, kan man tage en kamp imod de her internationale domstole med de konsekvenser, det måtte have. Yderpunktet kunne så være at melde sig ud af EU og opsige menneskerettighedskonventionen, men det er ikke lige det, der ligger først for aktuelt, så det bliver spekulativt.«

Støjberg: Danmark lever op til sine forpligtelser

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at udtale sig om sagen, så længe der ikke er faldet dom, men henviser til et svar, hun gav til Folketinget 10. december. Her hedder det blandt andet:

»Det er regeringens opfattelse, at den danske lovgivning om ægtefællesammenføring, herunder tilknytningskravet, lever op til Danmarks EU-retlige forpligtelser.«

I svaret hedder det desuden, at det ikke er muligt at »opgøre, hvor mange afgjorte sager om afslag – om nogen – der eventuelt vil skulle genoptages«, såfremt Danmark får en dom imod sig.