Begge fløje kritiserer aftale om indfødsret: Vanvittig og svag

Højre- og venstrefløjen i Folketinget er af forskellige årsager stærkt utilfredse med aftale om indfødsret.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En fuldstændig vanvittig aftale. En for svag aftale. Eller bare mangel på sund fornuft.

Sådan lyder noget af kritikken fra begge sider af Folketingssalen, efter at regeringen sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance tirsdag præsenterede en politisk aftale om indfødsret.

Et af elementerne handler om, at man ikke skal kunne blive tildelt statsborgerskab i Danmark, hvis man har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom.

»Det er en fuldstændig vanvittig aftale,« siger Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

»Vi har i forvejen nogle af de mest stramme og rigide regler for opnåelse af statsborgerskab her i Danmark, og det er så de regler, som man strammer yderligere.«

»Det har som direkte konsekvens, at den gruppe af borgere, som er i Danmark med permanent og lovligt ophold, nu får endnu sværere ved at opnå helt basale borgerrettigheder, som det at kunne få et pas og det at kunne stemme ved et dansk folketingsvalg,« siger han.

Også Nye Borgerlige er utilfreds, men af helt andre årsager.

»Det er en for svag aftale. Det er ikke en aftale, der kommer til at løse problemerne fra bunden, og derfor står Nye Borgerlige også udenfor,« siger indfødsretsordfører Mette Thiesen (NB).

»Vi havde nogle klare ønsker til aftalen, for eksempel at vi selvfølgelig ikke ønsker at tildele statsborgerskab til dem, der kommer fra de muslimske lande, hvor vi kan se, at de og deres efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.«

»Vi mener også, at der skal ske en individuel behandling i indfødsretsudvalget, hvilket vil sætte et naturligt loft over tildeling af statsborgerskaber på bare måske et par hundrede om året. Fordi der bliver tildelt alt for mange statsborgerskaber,« siger hun.

Dansk Folkeparti ville også have et loft over, hvor mange der kan få dansk statsborgerskab årligt, og partiet ønskede heller ikke at tildele statsborgerskab til personer fra muslimske lande.

»For det første skal der være et loft over antallet af folk, og så skal man prioritere mellem folk, der kommer fra lande eller kulturer, der er meget tæt på os, og folk, der er meget fjernt fra os.«

»De to ting kunne vi ikke få igennem, så i sidste øjeblik besluttede vi os for at stå udenfor,« siger indfødsretsordfører Marie Krarup (DF).

De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, havde gerne set mere »sund fornuft« i aftalen.

»Vi kan ikke forstå, at unge mennesker, der er født her, skal have så svært ved at få statsborgerskab, når de bliver 18 år, selv om de ikke har været i fængsel, og selv om de har bestået folkeskolen.«

»Det er en uværdig måde, man behandler unge mennesker, som er danskere, på, bare fordi deres forældre var fra udlandet,« siger han.

/ritzau/