Udgangspunktet er naturligvis, at embedsmænds private indkøb ikke har offentlig interesse, hvis man ikke klart kan dokumentere, at det private indkøb er kædet sammen med funktionen som embedsmand.

Når Berlingske har gjort en ekstraordinær undtagelse, og i dette særlige tilfælde samlet set vurderer, at oplysningerne om de private indkøb har åbenlys offentlig interesse, skyldes det blandt andet:

  • Hovedperson: Departementschef Barbara Bertelsen spiller en nøglerolle i Minkkommissionen og står som initiativtager bag de slettede sms’er i Statsministeriet og Justitsministeriet.

  • Sms’er: Lige præcis sms’er og telefoner har spillet en betydelig rolle i efterspillet om minksagen. Også mere spektakulære forhold: Eksempelvis at Barbara Bertelsen »af sikkerhedshensyn« fik indført en ny slettepraksis af sms’er i toppen af Statsministeriet, og at mobiltelefoner har cirkuleret i Statsministeriet, så man ifølge statsminister Mette Frederiksen ikke vidste, hvem der havde hvilke hvornår. De fem personer, som slettede sms’er, har i alt indleveret 20 iPhones og iPads til politiet/kommissionen.

  • Sammenhæng: Sagens oplysninger og forløb indikerer klart, at telefonkøbene og den nye telefonordning i Statsministeriet er kædet sammen med efterspillet om minksagen. Var de slettede sms’er ikke blevet afsløret, ville slettepraksissen med al sandsynlighed være fortsat, og politiets forsøg på gendannelse og departementschefens behov for nye telefoner og ny telefonordning var næppe blevet virkelighed. Købet er med andre ord med stor sandsynlighed udløst af efterspillet om minksagen, altså formentlig en delmængde af det samlede forløb.

  • Lukkethed: Hele efterspillet om de ulovlige minkaflivninger har været præget af lukkethed fra Statsministeriet. Oplysninger er blevet tilbageholdt – og slettet. Trods Minkkommissionens flere måneder lange arbejde er det eksempelvis endnu ikke blevet definitivt fastslået, hvem der havde det endelige ansvar for de ulovlige minkaflivninger.

  • Afviser at svare: Trods gentagne forespørgsler fra Berlingske har Statsministeriet også i det konkrete forløb været stærkt tilbageholdende med at udlevere oplysninger. Statsministeriet har blandt andet afvist at svare på, om departementschefens private mobil også er brugt til arbejde.

  • Tidssammenfaldet: Netop som der er allermest blæst om arbejdstelefoner, og topfolkene i Statsministeriet ikke længere kan opfatte arbejdstelefoner – trods automatisk sletning – som en sikker måde at kommunikere, åbner Barbara Bertelsen en ny privat kommunikationsform.

  • Vurderinger: De kritiske reaktioner fra de citerede eksperter og politikere i artiklen har også indgået i vægtningen.

  • Sagkyndige: Især to eksperters klare vurdering af, at de nye oplysninger har offentlig interesse, vægter højt.

  • Politikere: Den kontante politiske reaktion fra blå blok på Christiansborg og kravene om handling spiller også en rolle.

Forelæggelse:

Berlingske kontaktede første gang Statsministeriet om Barbara Bertelsens Humac-besøg fredag 19. november 2021 og bad ministeriet be- eller afkræfte besøget. Berlingske fik intet svar og spurgte igen 7. og 11. december – igen uden svar. I takt med at Berlingske fik flere oplysninger og mere dokumentation om forløbet, kontaktede Berlingske igen Statsministeriet den 21. december 2021 og stillede en række konkrete spørgsmål til købene. Trods gentagne skriftlige opfølgninger fik Berlingske ingen officielle svar fra Statsministeriet før den 14. januar 2022. Her sendte Statsministeriet følgende svar uden at svare på de konkrete spørgsmål: »Arbejdsmæssig korrespondance er foregået på den telefon, som er stillet til rådighed af Statsministeriet«. Statsministeriet henviste desuden til et folketingssvar om ministeriets udlevering af telefoner til politiet.

Berlingske var klar til at bringe historien i udgangen af marts, men kort før deadline vendte Statsministeriet tilbage med supplerende svar. Berlingske har siden forelagt de nye svar for de citerede kilder i artiklen og forsøgt at efterprøve de nye oplysninger.

Berlingske har via aktindsigt i Statsministeriet fået oplyst, at Statsministeriet ikke har kunnet identificere oplysninger, der skulle indikere, at ministeriet har betalt for nogen af de to omtalte telefonkøb.