Analytiker: Brutalt signal til pirater er en succes i sig selv

Danmark er også tidligere taget på piratmission uden alle udleveringsaftaler på plads, påpeger analytiker.

(FILES) This file photo taken on May 13, 2014 shows the Danish navy vessel HDMS Esbern Snare at sea outside the southern Cypriot coastal town of Larnaca. - A Danish patrol in the Gulf of Guinea has killed four pirates in an exchange of fire off the coast of Nigeria, the Danish armed forces said on November 25, 2021. "No Danish soldiers were injured, but five pirates were shot. Four of the pirates died. One was injured, " the military said. The incident occurred on November 24, 2021 when the Danish frigate Esbern Snare, which has been patrolling the area since early November, attempted to board the pirate ship. (Photo by Yiannis Kourtoglou / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: YIANNIS KOURTOGLOU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fregatten Esbern Snares piratmission er ikke nødvendigvis slået fejl, selvom Danmark nu står med store juridiske udfordringer.

Det mener Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen.

»Vi skal lige huske det meget interessante i det her – nemlig at vi rent faktisk har jaget en vis skræk i livet på nogle af piraterne,« siger han.

24. november sidste år endte en båd med formodede pirater i skududveksling med soldater fra det danske skib.

Fire formodede pirater blev dræbt, yderligere en menes at være faldet over bord, mens fire blev tilbageholdt.

Af de fire tilbageholdte er tre denne uge blevet løsladt til søs, da Danmark ikke har udleveringsaftaler med lande ved Guineabugten ud for Afrikas vestkyst.

Den fjerde er blevet fløjet til Danmark på grund af sine skader, selv om den danske regering helst havde undgået det.

Han er sigtet for forsøg på manddrab på danske soldater og blev fredag varetægtsfængslet, men nægter sig skyldig.

Lars Bangert Struwe kan ikke umiddelbart erindre, at Danmark i nyere tid har retsforfulgt pirater på dansk jord og kalder situation »usædvanlig«.

Men det juridiske grundlag for missionen har flere ligheder med det, der var, da Danmark i 2008 begyndte en lignende mission ud for Østafrika for at modvirke piratangreb, påpeger han.

I den første tid dengang manglede også udleveringsaftaler med en række lande, forklarer generalsekretæren.

»Tingene minder meget om hinanden, men vi har den store forskel fra dengang til nu, at Somalia ikke fungerede som stat, og det betød, at FN kunne gå ind og spille en afgørende rolle ved at lave en række resolutioner,« forklarer han.

»Det store problem lige nu er, at vi ikke har det store FN-system til at komme med ind og legitimere tingene,« fortsætter han.

Ud af i alt 286 formodede pirater, som Danmark i perioden fra 2008 til 2012 tilbageholdt ved Afrikas Horn, blev kun 41 sendt videre til retsforfølgelse i andre lande. Det skrev flere medier dengang på baggrund af en opgørelse fra Søværnets Operative Kommando.

Den nuværende sag på dansk jord er i øvrigt ikke enestående i europæisk sammenhæng. Blandt andet har Tyskland og Holland tidligere ført sager mod pirater og formodede pirater.

/ritzau/