Analyse: Strategi bærer præg af en ny brutal virkelighed

Regeringens nye sikkerheds- og udenrigspolitiske strategipapir bærer præg af en ny brutal virkelighed, hvor angrebene mod de demokratiske institutioner bliver mere og mere intense. Også fra nære allierede.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) lancerer en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi for 2019-2020, som giver regeringens svar på, hvordan Danmark de kommende år bedst navigerer gennem en verden i hastig forandring. I Udenrigsministeriet torsdag den 15. november 2018.(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere

Udenrigsminister Anders Samuelsen er ikke i tvivl om, at verden trods alt er bedre end den gang, vores oldeforældre levede. Det var den trøstende indgangsbøn, udenrigsministeren kom med, da han præsenterede regeringens bud på en sikkerheds- og udenrigspolitisk strategi fra 2019-2020.

Men så var det også slut med de gode nyheder. For strategipapiret viser med al tydelighed, at Danmark har indset alvoren i de angreb, der er på de demokratiske institutioner fra mange steder – også fra USA. Den amerikanske præsident, Donald Trump, optræder både direkte og indirekte i strategipapiret som en, man skal holde øje med.

»USA stiller i stigende grad spørgsmål ved værdien af de internationale organisationer og aftaler, som landet har drevet frem siden Anden Verdenskrig. USA trækker sig på stadig flere områder fra sit globale lederskab. Det gælder bl.a. udtrædelsen af Paris-aftalen, Iran-atomaftalen og FNs Menneskerettighedsråd, USAs straftold på stål og aluminium fra EU samt stop for finansieringen af internationale organisationer, der oplyser om eller arbejder med abort,« hedder det i rapporten.

Det er første gang, at Danmarks nære allierede får så fremtrædende en kritik i et dansk strategipapir, selv om regeringen også påpeger, at Danmarks fortsat er stærkt afhængig af alliancen med USA.

»Så det er intet under, at regeringen denne gang har satset så stort på strategisk at sætte ind over for angrebene på institutionerne. For hvis det fundament forsvinder, så vil grundlaget for de liberale demokratier også forsvinde, og Danmark vil ikke længere være blandt de rigeste, de frieste og de mest demokratiske lande i verden,« siger en diplomat til Berlingske.

Danmark skal i centrum for kampen om at bevare de liberale demokratier

Men hvordan ser en dansk offensiv så ud? Ved en målrettet indsats for klimaet, for menneskerettighederne i FNs Menneskerettighedsråd, ved med 60 mio. kroner at støtte FNs reformproces, ved at gennemføre en lang række initiativer for at imødegå cybertruslen og påvirkningskampagner fra Rusland og endelig at lave en udredning af plusser og minusser ved det danske forsvarsforbehold i EU, således at den næste folkeafstemning om forbeholdet kan handle om præcis det. Og ikke –som forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen konstaterede det – om alt muligt andet. Han sagde, at han da gerne så, at Danmark kommer af med forsvarsforbeholdet, men at grundlaget skal være i orden.

På klimaområdet vil Danmark udnævne en særlig udsending for klima og energi, som skal understøtte Danmarks engagement frem mod det næste FN-klimatopmøde i 2019. Så klimaet udgør en af de store indsatser for Danmark de kommende år. Erfaringerne fra statsminister Lars Løkke Rasmussen P4G klimainitiativ skal inddrages i den danske offensiv ved at skabe partnerskaber mellem politikere, organisationer og erhvervsvirksomheder.

Og der vil også være en række initiativer, hvor Danmark skruer op for tilstedeværelsen både med ansatte i EU og i andre internationale organisationer. Alt sammen for at lægge ekstra vægt netop på det faktum, at verden forandrer sig, og at det grundlag, man har arbejdet på siden Anden Verdenskrig med FN, verdenshandelsorganisationen WTO, NATO og EU, er under stærkt pres.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.