Analyse: Løkke gør klar til valg og stempler ind i kampen mod Mette F.

Statsministeren kommer nu med sit bud på en pensionsløsning, som ser ud til at blive afsæt til folketingsvalget.

Med sit nye pensionsudspil håber Lars Løkke Rasmussen at komme med et skarpt modsvar til S-formand Mette Frederiksen, inden han trykker på valgknappen. Mads Claus Rasmussen

Det er en afklaret Lars Løkke Rasmussen, som i Berlingske gør sin stilling op, før han udskriver valget. Han har ventet længe – måske for længe – og han ved, at han skal levere et comeback af historiske dimensioner, hvis han skal vinde.

Men selv om alle målinger viser solidt forspring til rød blok, har han ikke givet op.