Analyse: Da himlens sluser åbnede sig over Mette Frederiksen på Marienborg

På et pressemøde torsdag eftermiddag fremlagde statsminister Mette Frederiksen de første skitser for efterårets forhandlinger på Christiansborg. Hun holder de konkrete planer tæt til kroppen, for hun ved, at efteråret bliver svært.

I samme øjeblik statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen gik i gang med at fortælle om regeringens planer, kom regnen.  Mads Claus Rasmussen

Sorte skyer trak bogstaveligt talt sammen over statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen, da de torsdag eftermiddag på et pressemøde foran Marienborg gik i gang med at fortælle om regeringens planer for efteråret.

Næppe havde de nævnt regeringens første initiativer, før himlen åbnede sine sluser. Derpå tvang silende regn dem til at søge tilflugt inde i Marienborgs stuer, hvor pressemødet kort efter fortsatte.