Hvis du dagen før valget i 2015 cyklede på Knippelsbro i København, kunne du næppe undgå at se det store grønne Å og få et high five med på vejen fra Alternativets leder Uffe Elbæk.
Folketingsvalget i 2015 blev i særlig grad en succes for Alternativet i hovedstaden.
Partiet hentede hver fjerde af deres i alt 168.788 stemmer alene i København, hvilket gør dem til en del af en trend, hvor flere politiske partier har en meget afgrænset vælgerskare i en bestemt del af landet.
Mens næsten hver femte vælger på Nørrebro f.eks. stemte på den alternative liste Å, gjaldt det kun for 0,02 procent af vælgerne i byen Faster i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det viser undersøgelsen af folketingsvalget i 2015, som for nylig udkom med bogtitlen ‘Oprør
fra udkanten’.
»Vi ser nogle meget klare geografiske forskelle, hvor ikke mindst Radikale Venstres, Alternativets og Enhedslistens stemmer er meget geografisk koncentreret i storbyerne,« fortæller professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.
Han har set nærmere på særligt den geografiske opdeling af danskernes politiske valg. Og inden for valgforskningen måler man den slags efter befolkningstætheden i de forskellige dele af landet - den såkaldte urbaniseringsgrad.
Ved valget i 2015 viste den sig at være højere end længe - det vil sige, at der er kommet en større sammenhæng mellem dit politiske valg og om du bor i storbyen, provinsen eller på ude på landet.
»Samlet set havde vi ved valget den stærkeste effekt af urbaniseringsgrad i 20 år. Vi skal tilbage til 1998 for sidst at finde noget, der matcher graden i dag. Den er altså klart skærpet, men den er nu ikke lige så stærk som tilbage i 70’erne og tidligere, hvor landet var meget skarpt delt op politisk,« forklarer Rune Stubager.
Storbyen stemmer rødt
Mens Alternativet, Enhedslisten og de Radikale særligt hentede stemmer i byerne, var Dansk Folkepartis stemmer i høj grad koncentreret i landområderne.
Ifølge Valgundersøgelsen skyldes hovedparten af den politiske forskel mellem land og by, at befolkningssammensætningen de to steder også er blevet mere opdelt de senere år.
Vi flytter altså i stigende grad efter, hvilket uddannelsesniveau og hvilken indkomst vi har - og det kan også ses på, hvordan vi stemmer.
»Alternativet er så et lidt sjovere eksempel, for de får faktisk flere stemmer igen, når vi kommer helt ud i landdistrikterne - helt ud i de helt små samfund på øerne,« fortæller Rune Stubager.
Politisk ordfører Rasmus Nordquist (ALT) fortæller, at de helt fra Alternativets fødsel har været klar over, at de nok ville tiltrække flest stemmer i byerne. Netop derfor forsøgte de også op til valget i 2015 at komme rundt i landet med deres valgbus og deres stort anlagte ‘Join the Party’-kampagne.
»Vi så hurtigt det der meget opdelte landkort, der tyder på en underlig form for splittelse af Danmark - ikke bare hos os, men også for de andre partier. Derfor tog vi på turné rundt i landet for at prøve at finde ud af, hvordan vi rent faktisk kan skabe en sammenhæng i hele landet,« siger Rasmus Nordquist.
Valgundersøgelsen viser med al tydelighed, at det ikke just lykkedes for Alternativet at skabe den sammenhæng ved folketingsvalget i 2015. Men den politiske ordfører hæfter sig ved, at de siden har fået bygget nogle stærke lokalafdelinger op uden for de store byer.
»Vi var jo purunge som parti, da der var valg i 2015. Og vi er siden vokset meget medlemsmæssigt - også i de dele af landet, hvor vi dengang ikke havde så mange medlemmer og altså ikke stod så stærkt ved valget,« forklarer Rasmus Nordquist, som derfor også har en ambition om at få mere opbakning ude i landet ved de kommende valg.
Alternativ ø-kultur
Første prøvelse bliver ved kommunalvalget senere i år, hvor små partier ellers typisk har svært ved at slå igennem på samme måde som ved folketingsvalg.
»Der bliver det spændende at se, om vi kan komme til at stå stærkt i nogle af de kommuner, hvor man måske ikke lige normalt ville tro, at Alternativet skulle stå stærkt. Vi har f.eks. meget stærke vælgerforeninger i Svendborg, Odsherred og Vordingborg,« siger Rasmus Nordquist.
Hvad med et sted som Ringkøbing-Skjern, hvor I nærmest ikke havde nogen vælgere i 2015. Kommer I til at hente større opbakning der, tror du?
»Der har vi en opgave foran os. Det må man sige. Men jeg tror på, at vores dagsorden om et bæredygtigt samfund på lang sigt kommer til at tale til alle danskere i hele landet,« siger den politiske ordfører, som også er glad for, at de i 2015 hentede stor opbakning på øer som Fanø, Ærø, Møn, Langeland og Samsø.
Ifølge valgforsker Rune Stubager står det ikke fuldstændig klart, hvorfor Alternativet var mere populære lige her.
»Men det er formentlig, fordi der på øerne bor nogle mennesker, som aktivt har valgt at flytte væk fra hverdagens ræs i storbyen og måske gå efter den livsstil, som Alternativet taler for,« forklarer professoren.
Rasmus Nordquist peger på samme tendens, og tror på, at det vil være en livsstil, som vinder frem i de kommende år.
»Den grønne dagsorden bør kunne tale til mennesker i hele landet - det samme bør vores dagsorden om at skabe et godt liv uden for det arbejdsmæssige hamsterhjul gøre. Så det skal vi nu have kommunikeret ud,« siger han.