Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har allerede vendt tommelfingeren nedad til tanken om at udskyde tidspunktet for, hvornår danskerne kan gå på pension.
Men går statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og håber på, at han med opbakning fra egne vælgere kan trumfe en hævelse af pensionsalderen igennem, synes han at må tro om igen.
I hvert fald erklærer flere end hver anden af de adspurgte Venstre-vælgere i en ny Gallup-måling sig enten uenig eller overvejende uenig i, at man skal forbedre råderummet i dansk økonomi ved at hæve pensionsalderen. Mere præcist er det 57 pct. af de adspurgte V-vælgere.
Netop indførelsen af en senere pensionsalder er ellers udset til at være en af de væsentligste kilder til finansiering i Løkke-regeringens fremtidsplaner.
Hvis pensionsalderen hæves med seks måneder til 67,5 år, som den daværende Venstre-regering foreslog, vil det ifølge Finansministeriet få mærkbar betydning for dansk økonomi. Den seks måneder højere pensionsalder skønnes at øge BNP med op mod ti milliarder kr. i 2025, ligesom en ændret pensionsalder forventes at øge beskæftigelsen i 2025-2049 med ca. 14.000 fuldtidspersoner årligt.
I forvejen står pensionstidspunktet til at stige gradvist i de kommende år som følge af velfærdsforliget fra 2006, men i takt med at danskerne lever længere, mener regeringen, at der er behov for yderligere tiltag i forhold til pensionsalderen.
Endnu har VLAK-regeringen ikke spillet ud med sit konkrete forslag til, hvordan det skal ske.
Professor: Svært uden støtte fra sine egne
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, slår fast, at den manglende opbakning vil efterlade regeringen med et finansieringsproblem i forhold til andre politiske initiativer.
»Der er ingen tvivl om, at ud fra en økonomisk betragtning, så er det et af de steder, hvor man nemmest får relativt store effekter. Det gør det alt andet lige sværere at levere på andre parametre, hvis man må droppe at gøre noget ved pensionsalderen,« siger han.
Selv hvis man tager den statistiske usikkerhed på op til 5,7 pct. i den aktuelle Gallup-måling i betragtning, forholder et flertal af Venstres egne vælgere sig afvisende til en hævelse af pensionsalderen.
36 pct. svarer, at man er enten enig eller overvejende enig i, at en tilbagetrækningsreform skal være vejen til et forbedret råderum i dansk økonomi. Syv pct. svarer »ved ikke«.
Tidligere meningsmålinger har afsløret markant modstand i befolkningen generelt mod at hæve pensionsalderen.
Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, peger på, at modstanden fra Venstre-vælgerne gør det nemmere for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at skyde Løkke-regeringens reformplaner ned.
»Det er aldrig sjovt at skulle gennemføre politik, som ens egne vælgere ikke støtter op om. Man skal huske på, at Lars Løkke Rasmussen har Folketinget mod sig, så han kommer til at stå svagere i en forhandlingsposition, end hvis han havde alle sine vælgere bag sig,« sige han.
Kasper Møller Hansen forudser på den baggrund, at Lars Løkke Rasmussen og regeringen står foran en forklaringsopgave, der bliver svær.
»Vi ved i forvejen, at Venstres vælgere gennemsnitligt er blandt de ældre, og det gør også, at man begynder at pille ved noget, som de kan mærke på egen krop. Så der er behov for en lang proces, men når kun en tredjedel af ens eget vælgerkorps i udgangspunktet støtter ideen, så det er svært at se, hvordan sådan en reform kan gå igennem. Forsøger man at tryne det igennem, vil det langt hen ad vejen være Venstre, der sidder tilbage med Sorteper,« siger han.
V: Noget af det mest solidariske, man kan forestille sig
Venstres finansordfører Jacob Jensen mener, at V-vælgernes tilbagemelding langt hen ad vejen er udtryk for en intuitiv reaktion på at skulle være på arbejdsmarkedet et halvt år mere uden at have overblik over, hvad man får til gengæld.
»Det handler om, at vi om ti år begynder at indfase det her mod, at vi kan investere i andre ting som daginstitutioner, skoler og sygehuse,« siger han.
Pensionsalderen er blevet diskuteret meget. Har I så været for dårlige til at forklare sammenhængen?
»Det synes jeg egentlig ikke. Vi har mange og gode snakke også med Venstres vælgere og med andre partier for at tage den nuancerede debat. Vores forslag er noget af det mest solidariske, man kan forestille sig nemlig at lade dem, der rent faktisk kan arbejde, altså sunde og raske mennesker, give en lille ekstra hånd mod, at vi til gengæld har ekstra midler til dem, der ikke kan.«
Hvis I er lykkedes med at forklare den sammenhæng, så burde den vel være rodfæstet hos jeres vælgere, men det synes ikke at være tilfældet. Hvad tænker du om det?
»Jamen, hvis det skal være kritikpunktet, så tager jeg da det til mig. Jeg vil bare gerne måles på det reelle indhold af vores politik og ikke på en eller anden opfattelse af, hvad den er,« siger Jacob Jensen, der fortsat forventer, at der findes et politisk flertal for at justere pensionsalderen.
Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, mener, at danskerne er indstillet på at diskutere pensionsalder, men ikke som Lars Løkke Rasmussen har lagt op til.
»Vi mener i højere grad, man skal gå frivillighedens vej,« siger han.
Hos Socialdemokratiet henviser finansordfører Benny Engelbrecht til, at man allerede har besluttet en gradvis hævelse af pensionsalderen.
»Når man så kommer med forslag, som på kort sigt vil ændre på tingene, rykker man ved en del af præmissen i befolkningens øjne. Vi er imod at tvinge folk. Vi kan se, at det er ikke bare mange danskere imod, det er mange af Venstres egne vælgere også imod, og det vil nok være meget klogt at tage bestik af,« siger han.