Både før, under og efter seneste folketingsvalg har statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet turneret med sloganet om, at »Danmark er for lille til store forskelle«.

Socialdemokratiet havde som erklæret mål at mindske uligheden i samfundet.

Men ved tirsdagens spørgetime med statsministeren i Folketingssalen, havde Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, en lille stak papirer med, som rummede en umiddelbart ubehagelig sandhed for statsministeren.

Alex Vanopslagh havde nemlig bedt Finansministeriet om at regne på effekten af regeringens og dens støttepartiers effekt på danskernes indkomst i løbet af de seneste tre år.

Resultatet er, at uligheden i samfundet er steget, og at ni ud af ti indkomstgrupper har oplevet en tilbagegang i deres indkomst. Kun den næstrigeste tiendedel af befolkningen har fået en marginalt højere indkomst.

Det skyldtes ifølge Finansministeriet i høj grad stigninger i skatter og afgifter.

»Man formår både at gøre danskerne fattigere og øge uligheden. Det er jo egentlig ret imponerende. Betyder det, at man fremover ikke vil gå til valg på mindre ulighed og mindre fattigdom, når man selv har gjort problemet værre,« spurgte Alex Vanopslagh fra talerstolen i Folketingssalen.

»Den enkeltstående vigtigste ting«

Regeringen har tidligere nævnt, at én af grundene til, at uligheden er steget, er, at de nyindførte afgifter på tobak har ramt særligt de fattigste danskere hårdt.

Men selv når disse er regnet fra, er resultatet fortsat, at uligheden i samfundet er steget, slår Vanopslagh fast.

Mette Frederiksen efterlod imidlertid ingen tvivl om, at hun fortsat vil kæmpe for at mindske uligheden i Danmark.

Men.

»I al respekt synes jeg, at det er en forkert måde at diskutere ulighed på. Det sagde jeg før valget, det sagde jeg i valgkampen, og det sagde jeg efterfølgende,« svarede Mette Frederiksen.

Ulighed handler nemlig ikke udelukkende om økonomi, mener hun.

Det handler blandt andet også om sundhed og om livskvalitet.

Når hun studerer økonomiske nøgletal, ser hun derfor allerførst på, hvor mange danskere der er i arbejde, fastslog hun.

»Den enkeltstående vigtigste ting for, om du får et godt liv, det er, om du er i arbejde,« sagde statsministeren og tilføjede, at vi i øjeblikket har den laveste ledighed i 13 år og den højeste beskæftigelse nogensinde.

Alex Vanopslagh erklærer sig uforbeholdent enig i, at det er vigtigere, at folk er i arbejde, end at uligheden falder.

»Men jeg er jo heller ikke gået til valg på, at uligheden var for stor, eller at Danmark er for lille til store forskelle,« modsvarede han.

Koster i kol og kræft

I lang tid var Mette Frederiksen og regeringen imod at hæve afgiften på cigaretter, og hun har da heller ikke villet hæve prisen til de 100 kroner for en pakke cigaretter, som eksempelvis Vidensråd for Forebyggelse foreslog at gøre helt tilbage i 2014.

Men under spørgetimen brugte statsministeren alligevel netop cigaretpriserne til at illustrere sit mere komplekse syn på ulighed.

For cigaretter koster for mange menneskeliv i kol og kræft, sagde hun.

Men når man hæver priserne på cigaretter, går det hårdest ud over dem med de laveste indkomster med mere ulighed til følge.

»Så der må jeg acceptere en på papiret økonomisk ulighed, men forhåbentligt giver det så noget mere lighed i sundhed og gode liv. Og det er engang imellem de dilemmaer, vi står i,« sagde Mette Frederiksen.