Med henvisning til den danske sangskat ville Mette Frederiksen uligheden til livs. Nye tal viser, at de fattigste er blevet hårdest ramt

Akkompagneret af støttepartierne SF og Enhedslisten har Mette Frederiksen lovet at komme uligheden i Danmark til livs. Nye tal fra Finansministeriet afslører, at de fattigste bliver hårdest ramt af en stadigt stigende ulighed. Usædvanligt billede, mener økonomiprofessor. Mageløst hykleri, lyder kritikken.

S-formand Mette Frederiksen ses her til 1. maj forrige søndag, hvor hun i sin tale indledte med at hylde værdier, »vi tror på«, og som »vi aldrig må opgive«. Det handler om frihed, lighed og solidaritet. Trods hyldesten er uligheden i Danmark steget, viser tal fra Finansministeriet, og det er de fattigste, der rammes hårdest. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det var med en malerisk reference til den danske sangskat, at Mette Frederiksen leverede sit løfte.

For der er noget galt i Danmark, måtte man forstå med henvisning til folkesangeren John Mogensens protestsang fra start-70erne om Dybbøl Mølle, der maler helt ad helvede til: