Et stort flertal på Christiansborg er enige om at lade uvildige advokater vurdere, om Inger Støjberg kan dømmes ved en rigsret på baggrund af Instrukskommisionens delrapport.
Det ligger nu klart efter et møde i et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget torsdag.
Advokaterne skal specifikt tage stilling til, om der på baggrund af kommissionens beretning »er grundlag for at indstille overfor Folketinget, at der rejses tiltale med forventning om domsfældelse imod tidligere minister Inger Støjberg (V) for overtrædelse af ministeransvarsloven«, som der står i aftaleteksten, som Berlingske har set.
Vurderingen skal være klar i januar, og Folketinget skal på baggrund af den vurering beslutte inden tidsfristen udløber, om Inger Støjberg skal stilles for en rigsretssag.
Forældelsesfristen for at retsforfølge Inger Støjberg i instrukssagen er 10. februar 2021. Derefter vil det ikke være muligt at drage hende til ansvar.
Flere partier kræver rigsretssag
Både Liberal Alliance og De Radikale har allerede meldt ud, at de mener, at der er grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg på baggrund af kommissionens beretning.
Instrukskommissionen konkluderer i sin beretning, at Støjberg blev advaret om, at en undtagelsesfri adskilning af alle asylpar ville være ulovlig, men at hun alligevel fortsatte med klart at tilkendegive sit ønske og hensigt over for sine embedsmænd om, at hun ville have den undtagelsesfrie adskillelse.
På den baggrund konkluderer kommissionen, at selv om Inger Støjberg ikke direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven, har embedsfolk i departementet »handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen«.
Derudover har kommissionen afvist, at det ministernotat, Støjberg brugte som sit kronargument for, at hun ikke havde brudt loven, »utvivlsomt« mistede sin betydning »som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser – både eksternt og internt i departementet – om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning«.
