22 danske statsborgere er fortsat i konfliktzoner

11 danske statsborgere, som er rejst til konfliktzoner, er tilbageholdt, mens 11 er på fri fod, vurderer PET.

Mat
Udlænge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) under det åbne samråd om Tyrkiets tilbagesendelse af fremmedkrigere til Danmark. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Der er fortsat 22 danske statsborgere, som befinder sig i konfliktzonen i Syrien eller i de omkringliggende lande.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) på baggrund af en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Han er tirsdag indkaldt i samråd sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

»Vi har ingen interesse i at få de her personer til Danmark. Men - og der er altid et men - det er sådan, at vi ikke kan holde alle fremmedkrigere med dansk statsborgerskab ude,« siger justitsministeren.

»Vi skal overholde vores retlige forpligtigelser, og det gælder også de internationale af slagsen,« siger han.

På et samråd 6. september blev det oplyst, at 26 danske statsborgere opholdt sig i konfliktzoner.

Siden er en person omkommet, en person er vendt tilbage til Danmark, mens to personer har fået frataget deres danske statsborgerskab, efter at loven om fratagelse af fremmedkrigeres pas er trådt i kraft.

PET vurderer, at 11 nu er tilbageholdt eller fængslet, mens 11 formodes at være på fri fod.

Det er kun muligt administrativt at fratage personer det danske statsborgerskab, hvis den pågældende har dobbelt statsborgerskab.

Under samrådet er flere derfor optaget af, hvor mange af de 22 fremmedkrigere, som har dobbelt statsborgerskab.

Til det oplyser Nick Hækkerup, at »den store del« af de 22 kun har dansk statsborgerskab.

Det er Dansk Folkepartis Peter Skaarup, som har kaldt de to ministre i samråd. Han vil blandt andet vide, hvilke initiativer regeringen vil tage for at forhindre fremmedkrigere i at komme til Danmark.

Her nævner Hækkerup og Tesfaye, at regeringen med et lovforslag ønsker at afvise konsulær bistand til danskere, der opholder sig i konfliktzoner som Syrien.

Desuden har regeringen sendt et lovudkast i høring.

Ifølge udkastet skal børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk blive danske statsborgere - medmindre barnet dermed gøres statsløst.

»Vi håber, at det fremadrettet vil afholde nogle fra at rejse ind i de områder, hvor det er ulovligt,« siger Mattias Tesfaye.

Justitsminister Nick Hækkerup bebuder desuden, at regeringen vil se på strafniveauet for personer, der rejser ud for at tilslutte sig terrororganisationer.

Efter samrådet fortæller Peter Skaarup, at han indkalder til et nyt samråd i sagen.

Det sker for at finde ud af, hvor mange af de 22 personer der kan blive frataget det danske statsborgerskab.

»Vi er nødt til at få fuldstændig klarhed over, hvor mange fremmedkrigere regeringen kan fratage statsborgerskabet med den lov, som Folketinget vedtog 24. oktober,« siger Peter Skaarup.

/ritzau/