Med sin nye reform af uddannelserne tager regeringen ikke direkte fat i en af de mest presserende udfordringer for det danske samfund
Den nye reform, »Forberedt på fremtiden«, handler særligt om at forkorte landets kandidatuddannelser for at gøre dem mere fleksible.
Men den sikrer ikke flere elever på skolebænkene på landets erhvervs- og professionsuddannelser. Noget, der vækker undren hos mange.
Forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) uddyber i dagens afsnit af »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
Én bliver til fire
Regeringen vil med »Forberedt på fremtiden« forkorte hver anden kandidatuddannelse, så studerende fremover kan få en kandidatgrad på et år og to måneder i stedet for de nuværende to år.
Kandidatuddannelsen omlægges til fire mulige kandidatlængder – heriblandt den korteste på et år og to måneder. I de fire nye modeller indgår også en fleksibel erhvervskandidatuddannelse af varierende længde.
Regeringen forventer at frigive 2,3 milliarder kroner på det nye udspil. Heraf skal nogle af pengene bruges til at sikre de studerende 15 timers undervisning ugentligt.
En brændende platform – og så alligevel ikke
Uddannelsesministeren har flere svar på, hvilke problemer den nye reform skal løse.
»Jamen, det er ikke ét problem, det er flere. Det er positive ambitioner frem for problem-problemløsning,« siger Christina Egelund.
Hun fastslår, at reformen ikke har til formål at skabe færre kandidatstuderende på landets universiteter.
Det nye udspil har ført til kritiske miner fra flere forskellige faggrupper. Flere mener, at reformen ikke løser det akutte uddannelsesproblem.
En af dem er Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA.
»Regeringen begynder med at reformere universiteterne, hvor der sådan set ikke er særligt mange problemer. Der er derimod kæmpestore problemer med at få unge mennesker til at uddanne sig til eksempelvis pædagog eller sygeplejerske.« Det siger hun til Berlingske.
»Jamen, det er fordi omlægningen af kandidatuddannelserne er en meget stor reform, som kræver en grundig og omhyggelig implementering. Det tager lang tid. Så derfor starter vi der, så vi har ordentlig tid til at få det tilrettelagt,« svarer Christina Egelund i »Pilestræde«.
Længde er ikke lig med kvalitet
Flere studerende har udtrykt deres bekymring for, at den nye reform vil øge uddannelsesræset og stressen på landets uddannelser.
Også formanden for universitetsrektorerne, Brian Bech Nielsen, er kritisk over for at forkorte kandidatuddannelserne. Han frygter, at det vil stille de danske kandidater ringere, når de skal ud og søge job. Det siger han til Jyllands-Posten.
Men det er uddannelsesministeren uenig i.
»Jeg vil gerne anfægte præmissen om, at kvalitet nødvendigvis handler om længde. Det er simpelthen ikke rigtigt,« siger Christina Egelund.
Regeringen forventer, at de første studerende skal begynde på de nye kandidatuddannelser i 2028.
