23 gange.
Så mange gange blev der sagt »konspirationsteori«, da der onsdag i sidste uge var indkaldt til hasteforespørgsel i Folketingssalen med statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) om undersøgelsen af FE-sagen.
Flere oppositionspolitikere anklager Mette Frederiksen for at være involveret i beslutningerne om at aflytte og hjemsende FE-chef Lars Findsen og om at retsforfølge ham samt tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Anklager, som ifølge Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, er konspirationsteorier, der er »ekstremt skadelige for vores demokrati«.
»Man stiller jo nærmest ikke nogen spørgsmål. Man anklager nogen for at have gjort noget. Det er nogle fuldstændig udokumenterede påstande, folk kommer med. Det er jo det, der foregår fra store dele af vores opposition,« siger Bjørn Brandenborg (S) i dagens afsnit af »Pilestræde«.
»Usaglige hensyn«
Kritikerne tæller ikke kun politikere fra oppositionen. Berlingske har talt med en række juridiske eksperter, der kritiserer det snævre fokus på »usaglige hensyn« i regeringens bud på rammerne for den kommende FE-undersøgelse.
En af dem er Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
»Usaglige hensyn er et juridisk begreb, som er meget indsnævret og meget svært at bevise. Man bruger for eksempel ikke den mere brede formulering, at man vil have undersøgt, om der er ‘begået fejl’. Så man forsøger at signalere, at man vil undersøge ‘usaglige hensyn’, men reelt skærer man opdraget til undersøgelseskommissionen til fra start,« siger Michael Gøtze og fortsætter:
»Det betyder også, at sandsynligheden for, at der i sidste ende kommer kritik fra kommissionen, er meget begrænset.«
Men den kritik giver Bjørn Brandenborg ikke meget for.
»Usaglige hensyn jo dækker over alt det ævl, som rigtig mange har lukket ud i den her periode. Nemlig de konspirationsteorier, som der flyder ud af det, der skulle være politiske eller personlige motiver. Det er det, det dækker over,« siger han og fortsætter:
»Man kan jo blive ved med at prøve at anklage for det ene og det andet. Justitsministeren har jo allerede været ude at sige, at det er et retligt begreb, man bruger, og at det dækker selvfølgelig også, hvis noget er personligt eller politisk motiveret, så er det usagligt, og derfor vil det naturligvis også indgå.«
Hør hele interviewet med den socialdemokratiske retsordfører i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.
