De er ligeså store som fodboldbaner. De er afgørende for den grønne omstilling. Men de står over for et alvorligt problem.
Det hele handler om ni kæmpe store fragtskibe.
Mærsk er i gang med en stor plan for at vende verdens største shippingvirksomhed i en grøn retning og mindske deres nuværende CO2-udledning – som er på størrelse med hele Danmarks klimaaftryk.
Til formålet har Mærsk købt ni gigantiske skibe, der skal sejle på grønne brændstoffer.
Sagen er bare den, at der endnu ikke bliver produceret så enorme mængder særligt grønt brændstof, som Mærsk skal bruge.
Alligevel er det den eneste vej frem, siger Morten Bo Christiansen, chef for grøn omstilling i Mærsk, i Berlingskes podcast Pilestræde:
»Alternativet er jo bare at gøre, hvad alle andre gør: bygge nogle flere skibe, der sejler på fossile brændstoffer.«
Har Mærsk fat i det rigtige? Eller er planen utopisk? Og er det overhovedet tilstrækkeligt ambitiøst at ville være klimaneutral i 2050?
Morten Bo Christiansen er gæst i dagens Pilestræde.
Lyt til tidligere afsnit af Pilestræde: