Rygning, udstødning fra biler, alkohol og sågar bacon.
Alle farligere end PFAS, vurderer Paula Hammer. Ringer du til Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, er det måske hende, du får i røret.
Derfor sukker hun lidt, når hun skal forklare, om vi skal være bange for kemikalierne eller ej. Danske borgere er blevet taget som gidsler i et medieskabt PFAS-hysteri, mener hun.
»Jeg har siddet overfor mennesker, som virkelig følte, at de havde fået en dødsdom, fordi de havde spist en bøf fra Korsør. De spurgte mig om, hvem der skal passe deres børn, når de er døde indenfor et par år,« fortæller hun i dagens afsnit af »Pilestræde«.
PFAS er i den seneste tid kommet på de flestes læber. De tusindvis af flourholdige stoffer, der gemmer sig bag betegnelsen PFAS, er fundet i græssende køer ved Korsør, skumtoppe i Vesterhavet, brandskum og nu senest i økologiske æg. Fælles for stofferne er, at de er svært nedbrydelige og ophober sig i mennesker og dyr.
En katastrofe for miljøet, ikke din sundhed
Der hersker heller ingen tvivl hos Paula Hammer.
»Miljømæssigt er PFAS en katastrofe – det kan kun gå for langsomt med at forbyde de her stoffer,« siger hun.
Alligevel mener hun, at mediedækningen af PFAS er gået over gevind.
»Det er, som om medierne har taget en lang liste, som de kan google sig frem til, med alle mulige tænkelige mistænkte effekter, og så siger de, ‘kære dansker. Du risikerer at få alt det her, hvis du har været i nærheden af PFAS’,« siger Paula Hammer.
Hun anerkender, at befolkningen er berettiget til at blive oplyst om stofferne, lige så snart oplysningerne er tilgængelige. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det endnu uvist, om stofferne kan være kræftfremkaldende, men det »kan« har ikke fyldt nok i medierne, mener hun.
»Når folk har hørt ordet ‘evighedskemikalier’, så tror de, at det er i deres kroppe for evigt. Det er ikke rigtigt. Vi udskiller det, men det går bare meget langsomt,« siger Paula Hammer.
Hun uddyber, at de effekter, PFAS kan medføre, kan tage lang tid – op til et helt livforløb.
Ingen fornuft i PFAS-blodprøver
Paula Hammer var derfor ikke en af dem, der – som 40 procent af danskerne – droppede økoæg på grund af PFAS-angst.
»Selvom jeg spiste økologiske æg, som har været forurenet, i nogle uger eller måneder, så ville jeg stadig ikke være udsat for en ekstraordinær store risiko for at udvikle sygdomme,« siger hun.
Paula Hammer er særlig skeptisk, når det kommer til diskussionen om, at befolkningen skal tilbydes blodprøvetagning for at få testet niveauet af PFAS i blodet, som SF tidligere har foreslået. For vi har ikke nogen behandling for højt niveau af PFAS i kroppen.
»Som læge bliver jeg nødt til at sige: Stop op og tænk. Vi skal bruge ressourcer fornuftigt, og det giver ikke mening at måle folks blod for PFAS,« siger hun i dagens afsnit af »Pilestræde«.
