Jonas Christoffersen er ikke mindst skuffet på sine ansattes vegne. For som direktør på Institut for Menneskerettigheder understreger han, at hans medarbejdere arbejder hårdt og seriøst for at beskytte menneskerettighederne.

»Mine medarbejdere må sidde og klø sig lidt i nakken og sige, hvad er det, de bliver beskyldt for af en tidligere direktør? At de er juridisk uprofessionelle? Det, synes jeg, er en rigtig kedelig karakteristik,« siger han.