De har begge rødder i den yderste venstrefløj. Gradvis har de bevæget sig ind mod den politiske midte. Niels Jespersen (NJ) blev socialdemokrat og Mikkel Andersson (MA) liberal.

Sådan skriver de to forfattere om sig selv i forordet til bogen »Eksperimentet der slog fejl - status over 35 års dansk asylpolitik«, der udkommer i næste uge. Trods forskelligt ståsted er de to debattører enige om at være dybt bekymret for indvandringen til Danmark.