Også dette forår er der god grund til at lægge vejen forbi BaneGaarden på det gamle baneterræn, som ligger mellem Vesterbro og Sydhavn.
Efter at have ligget øde hen, vrimler nu med tilbud for folk i alle aldre. Man kan for eksempel lære at fermentere kål eller sågar brygge øl – med mindre man hellere vil læne sig tilbage og drikke naturvin i en af de ni gamle lader, som oprindeligt blev opført i 1909 af DSB til opbevaring af træ og materialer til skinnearbejdet, og som nu har fået lidt af en overhaling.
Senest har firmaet bag måltidskasserne Aarstiderne åbnet en grøn restaurant på stedet – du kan læse mere om den her. BaneGaardens bageri, Perron, er også af nyere dato Her kan du sætte tænderne i noget så usædvanligt som en spandauer med bechamelsauce.