Hvilket sted i København holder du mest af?
»Jeg har altid opsøgt områder på kanten af byen. For eksempel Sydhavnstippen. Man kører derudad, og først er der meget civiliseret, så kommer man forbi et autoværksted. Bag det værksted begynder Tippen, og pludselig står der en flok lamaer. Den slags elsker jeg. Jeg er til gengæld ikke så fascineret af at gå rundt til de forskellige kulturseværdigheder i en by. Det siger mig ikke så fandens meget. Hvis man kun går de steder, andre går, ser man jo kun et glansbillede af, hvordan vi gerne vil præsentere vores by.«
Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?
»I mit tidligere ægteskab boede jeg i Birkerød, men de seneste cirka 16 år har jeg boet i København. En af de store forskelle er, at byen ikke længere rummer så mange uudforskede åndehuller. Man skal længere og længere ud for at finde steder, hvor man kan have det for sig selv. Hvis jeg ser lidt længere tilbage, til 1990erne, var havnen ikke attraktiv at bo op ad, med Sojakagefabrikken og den tunge industri. Nu er det blevet sindssygt attraktivt.
I en årrække boede Tammi (Øst, red.) og jeg i en husbåd ved Fisketorvet. Det syntes jeg jo også var fedt på mange måder. Men igen. Når andre opdager, hvor attraktivt det er, bliver det hurtigt overrendt. Til gengæld er jeg ikke meget for romantiseringen af det gamle København, for eksempel af det sted, vi boede ved havnen. Før i tiden var det et rottehelvede, hvor prostituerede tog kunder med ned, og folk boede illegalt. Det er, som om visse mennesker – nogle mere end andre – romantiserer den slags. Så fedt tror jeg heller ikke, det har været. Jeg tror, det er ens hukommelse, der forvrider sig.«
Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»At rydde op efter sig i parker og anlæg. Jeg forstår ikke, hvordan mennesker kan finde på at efterlade tomme flasker, grillbakker, glas, der måske er gået i stykker, fordi man er blevet lidt beruset og har tabt noget. Jeg kan godt lide, at der er gang i byen, men jeg kan også godt lide, at vi respekterer hinanden. Ryd op for helvede! Jeg ved godt, at de der københavnermåger er nogle sataner til at hive pizzabakker og hvad som helst op af skraldespandene og sprede det ud over det hele. Men det er altså ikke mågerne det hele.
Jeg synes i det hele taget, københavnerne skal blive bedre til at respektere andres behov i det offentlige rum. Da vi boede på husbåden, var vi enormt synlige. Vi lå lige ved en træbro, hvor alle badede og spang i vandet. Det føltes som respektløs optræden i vores baghave. Jeg følte mig intimideret. Det kan godt være, at jeg er blevet en gammel knark. Nej, sådan tror jeg nu altid, jeg har haft det, når folk i det offentlige rum eksponerer sig selv for voldsomt.
Man forurener området med sig selv hele tiden og synes, at man har lov til at huje og heje og sætte musik under sin egen tilværelse uden tanke for, at andre måske kunne have lyst til at tænke nogle andre tanker end dem, man selv lige står og har. Det var selvfølgelig også fordi, det var mit hjem. Jeg har jo et eksponeret job, men det at komme hjem og også være eksponeret der, det blev simpelthen for meget for mig. Vi er flyttet til Østerbro, mellem Jagtvej og Østerbrogade. Her bliver jeg ikke konfronteret med byen så direkte uden for mine vinduer.«
Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …
»Sikre, at middelalderbyen fik droslet væsentligt ned for sin tilkørsel af biler. Især biler, der har udstødningsgasser. Jeg ville også skybrudssikre Åboulevard og få gravet Bispeengbuen under jorden og genetablere åen som et stort, rekreativt område, hvor der kunne ske en masse. Ned under jorden med de biler, og så flere elopladningsstandere – jeg er selv sådan en helligfis, der kører i elbil. Jeg ville virkelig tage et ordentlig skub i den retning. Det kan kun gå for langsomt.
Jeg er ikke bange for forandring eller for, at alt bliver en lille smule mere besværligt. Der er jo ingen vej udenom den omstilling. Og så ville jeg gøre det forbudt at drikke Aperol Spritz i hele området fra Brønshøj og ind til Tivoli. Jeg er ved at kaste op over mainstreamkøbenhavneri med loungestemning. Jeg synes, der er så meget loungestemning i den her fucking by. Kaffe latte-lounge, og vi skal hygge os og have en Aperol Spritz i solskinnet. Jeg synes generelt, det har taget overhånd.«
Hvor går du ud i København – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink (eller flere)?
»Vi kommer ofte på Le Saint Jacques på Sankt Jakobs Plads. Det er bare pissegod mad, og det er i nærheden af, hvor vi bor, så man kan gå frem og tilbage. Det er jo også en god ting. El Estadio kan jeg også godt lide. Det plejede at være en hooligancafé, men i dag er der tapas og grill. Det ligger for øvrigt endnu tættere på, hvor vi bor. Det er ikke så tit, jeg går ud og tager et glas. Så vil jeg hellere sidde derhjemme og smække benene op. Det har nok også noget at gøre med den eksponerede tilværelse, vi har som skuespillere.«
Beskriv en perfekt lørdag i København
»Jeg holder meget af at cykle. Tammi og jeg har altid praktiseret det at køre et eller andet sted hen i byen en lørdag morgen eller formiddag og finde en café og spise morgenmad. Blive overrasket. Opsøge ens held ved pludselig at støde ind i et sted, hvor man tænker: Hvor er her dog vidunderligt hyggeligt. Vi opdagede La Banchina på Refshaleøen, måske ikke som de første, men i en af de første bølger, og fandt ud af, hvor skønt der var. Men så går der jo ikke så lang tid, så sidder man pludselig oven på hinanden. Det kan jeg sgu godt forstå, for det er et vidunderligt sted. Jeg ville også tage ydre Valby og se, om der ikke ligger noget der. På cykel eller gåben.«
Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?
»For nylig tog vi en afstikker med cyklerne og kørte ned ad Tagensvej og længere ud. Pludselig var der et kolonihaveområde, som jeg aldrig havde set, på vej ud mod Lyngbyvejen. Det er næsten som i en Murakami-historie. Man er kommet til at gå ind af en låge, og så viser det sig, at der er en parallelverden, der eksisterer derinde. Det finder man inden for ti minutters cykeltur fra Rådhuspladsen. Det elsker jeg. Sådan et sted ville jeg vise en besøgende.«
Hvad ville du undgå at vise?
»Stykket fra Langebro, hvor de har forsøgt at camouflere de grimme bygninger sydpå med den der træbølge. Det må have været, da Københavns Kommune fattedes penge. Det er så dårligt planlagt. Det synes jeg er en skamplet.«
Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?
»For nylig var jeg på Nørrebro Teater og se min papdatter og min egen datter spille teater. De optræder i stykket »Kunsten at være okay«, som handler om identitet. At finde sin identitet og det, der er så voldsomt i de her år. Unge med angst og den eksponering gennem sociale medier, som giver så meget usikkerhed og frygt for, om man nu slår til, og om man er smuk og klog nok.
Det er voldsomt, at unge mennesker bliver så ramt af det. Det gør mig virkelig ondt. De skulle være ubekymrede og glade. Det er til gengæld sjovt at se de to på scenen. Jeg prøver virkelig ikke bare at sidde med en tåre i øjenkrogen, men også at se på, at det, de laver, fungerer. Det gør mig enormt glad. Ikke at jeg er sådan en kold skid, og jeg kan sagtens fælde en tåre over det. Men jeg kan også glædes over, at de begge er skide gode.«
Hvilken kulturinstitution besøger du sjældent?
»Nationalmuseet. Jeg tænker så tit på det, når jeg kommer forbi. Det er lidt for nemt at udsætte et besøg. Jeg ville i det hele taget gerne besøge de store museer lidt oftere. Til gengæld går jeg rimelig tit på gallerier. Jeg har altid interesseret mig meget for kunst, jeg har også altid tegnet. Det er jo ofte på gallerierne, man først kan opleve de nye strømninger.«
Hvad burde være Københavns vartegn?
»Hvis jeg skulle lave et våbenskjold, skulle det være noget med en cykel, noget vand og noget grønt. En kombination af de ting. Det må være en opgave for en grafisk designer.«
Hvis du skulle en købe en ny bolig i morgen, hvor skulle den så ligge?
»Det skal jeg ikke. Jeg går ikke sådan og drømmer om en anden bolig. Jeg vil være så højrøvet og sige, at hvis der var et andet sted, jeg gerne ville bo, ville jeg flytte derhen. Jeg ved jo godt, at jeg for eksempel ikke kan købe en syv-værelseslejlighed med udsigt over Søerne, men det har jeg egentlig heller ikke lyst til. Jeg har været glad for de steder, jeg har boet. Jeg finder mig til rette der, hvor jeg er. Som liberale ville sige: Jeg er omstillingsparat.«
