Turismen brager derudad på Færøerne, godt hjulpet på vej af smukke billeder fra influencere, der fremviser øernes særegne natur. 

Den britiske avis The Guardian har haft en journalist på tur til øerne, og han skriver pænt om dem med sætninger som »det takkede landskab, der var badet i gyldent vinterlys«. 

Men han beskriver også en særegen ting, som ifølge skribenten også er årsag til debat på Færøerne, og som har ændret sig i de mere end ti år, han er kommet der. 

»I øjeblikket kan alle, lokale eller udlændinge, gå langs små stier på landet, men mange af de steder, der er gjort berømte af influencere på sociale medier, er på privat jord, hvorpå der ikke er nogen automatisk ret til at bevæge sig,« skriver han.

Måske er det opslag som nedenstående, der har fået turister til at flokkes til øerne, der ellers har 300 regnvejrsdage om året.

Derfor har lokale landmænd og jordejere ved flere turisthotspot nu indført betaling, som regel 200 færøske kroner, som svarer til nøjagtigt 200 danske kroner. Det er sket ved flere berømte steder som den »svævende sø«, Sørvágsvatn, lagunen ved Saksun og stenformationerne ved Dunnesdrangar.

Der bor 55.000 mennesker på Færøerne, som årligt får besøg af 110.000 besøgende, hvoraf flest kommer i juni, juli og august. Af dem kommer cirka 40.000 fra krydstogtsskibe, der kun ligger i havn i få timer. 

Det får nogle lokale til at bekymre sig over, om de mange turister kan få negative konsekvenser for dels naturen, dels for menneskerne, der bor på øen. 

Guðrið Højgaard, direktøren for Visit Faroe Islands, siger til The Guardian, at hastigheden hvormed besøgstallet stiger har overrasket lokalbefolkningen, og at det sidste organisationen ønsker, er, at de lokale bliver irriterede over turisterne.

15.000 gange 200 kroner

Ifølge The Guardian fik et par vandrende turister for nylig de første bøder nogensinde for at nægte at betale for at besøge et af øernes berømte udkigssteder. 

Det skete på øen Kalsoy (Kalsø), der er blevet kendt som »James Bond-øen«, efter – spoileradvarsel – James Bond mistede livet der i »No Time to Die«.

Der har den lokale landmand Jóhannus Kallsgarð opstillet en gravsten i granit med James Bonds navn på, og han tager 200 kroner pr. person, der gerne vil op at se den.

Herunder kan du se en video fra en turist, der havde besøgt gravstenen på Kalsoy.

Politiken talte i 2022 med Jóhannus Kallsgarð, der om vinteren er heltidslandmand med 315 får og en flok stude, men om sommeren er guide. Han blev af holdet bag Bond-filmen kaldt »Kongen af Kalsoy«, fordi han så effektivt arrangerede det praktiske under optagelserne. 

»Allerede inden Bond-filmen var Trøllanes en populær turistdestination på grund af Kallur Fyr på den yderste nordspids. I højsæsonen guider jeg to gange om dagen. I 2019 satte jeg rekord med 193 ture op til fyrtårnet, men jeg tror, rekorden bliver slået i år. Turisterne strømmer til efter coronaen, og så er der også Bond«, sagde Jóhannus Kallsgarð til Politiken dengang.

Nu har Kallsgarð da også hyret ekstra hænder til at guide de mange turister langs en smal højderyg til James Bonds sidste hvilested, fordi der ellers er mange, der falder og slår sig.

»Jeg synes det er rimeligt, at landmændene får en fair del af turistomsætningen,« siger Kallsgarð til The Guardian. 

Ifølge The Guardian har 15.000 vandrere passeret betalingsbommen denne sommer, hvilket svarer til 3 millioner kroner. De andre populære steder er dog ikke nær så velbesøgte, skriver avisen. 

Høgni Hoydal, landsstyremedlem for udenrigspolitik, industri og handel, forklarer, at hjemlen til landmændenes opkrævninger findes i Fårebrevet, Færøernes ældste dokument, fra 1298. I det står der, at jordejere må opkræve kompensation for indtrængen på deres jord. 

Men ifølge Hoydal planlægger man at indføre lovgivning, som skal regulere offentlighedens adgang til naturområder. Derudover mener han, at hvis turister skal betale et gebyr eller en miljøskat, så skal pengene bruges til at beskytte den færøske natur.