Nu står vi her. Kurven er knækket, og krisen er forbi – for nu. I skrivende stund nærmer vi os toårsdagen for den første nedlukning. Den nedlukning, der i første omgang skulle vare to uger, men som mere eller mindre har holdt samfundet og livet i ave i snart to år.

Og hvad har vi så lært? Hvad træder tydeligst frem i bagklogskabens klare lys efter to år med frygt og forsigtighed? Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål, og nogle af svarene kommer vi til at vente længe på.