Inden han skød og dræbte to mennesker ved Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade i 2015, svor Omar El-Hussein troskab til terrororganisationen Islamisk Stat.
Et år senere gik det tidligere bandemedlem Abud Mustafa på barrikaderne for at hylde Omar El-Hussein på årsdagen for hans blodige terrorattentat.
»Allah yerhamo. Blod er tykkere end vand!! Aldrig glemt!! #JegTarStadigIKKEAfstand,« skrev Abud Musfata 14. februar 2016.
Nøjagtig to år senere havde Abud Mustafa, der dengang gik under navnet Abdulrahman bin Mohammad og i dag er kendt som ekskriminel samfundsdebattør og skuespiller, på samme måde hyldet Omar El-Hussein på etårsdagen for hans terrordåd.
»Lav dua for vores bror! Allah yerhamo! Ta’r stadig ikke afstand fra ham som min bror i Islam. Heller ikke vil jeg nogen sinde glemme ham! Blod er tykkere end vand!«, skrev Abud Mustafa i en opdatering på Facebook 14. februar 2018.
I dag fastholder Abud Mustafa, der er kendt fra filmen »Underverden 2«, over for Berlingske, at han aldrig har støttet Omar El-Husseins morderiske terrorhandling.
»Jeg har altid taget afstand fra Omar El-Husseins handlinger. Islam tager afstand fra Omar al-Husseins handlinger. Jeg kan ikke andet end at tage afstand fra Omar al-Husseins handlinger. De beskeder, de opslag, har på intet tidspunkt været udtryk for, at jeg sympatiserer med handlingerne eller bifalder dem på nogen som helst måde.«
Hvorfor skrev du så de opslag?
»Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes, der er noget skummelt, der er foregået på den måde, Omar blev skudt på,« siger Abud Mustafa.
I 2016 slog Statsadvokaten fast, at Politiets Aktionsstyrke handlede »nødvendigt og forsvarligt«, da Omar El-Hussein blev skudt og dræbt under en politiaktion.
»Det, jeg prøvede at starte en debat om dengang, som jeg stadig mener er relevant i dag, helt klart, det er, at jeg mener, at politiet anvender for meget magt. Hvorvidt politiet har gjort det i dette tilfælde eller ej, vil vi jo aldrig nogensinde finde ud af. Men man har jo lov til at have sin mistanke.«
Fra Mjølnerparken
I de senere år har Abud Mustafa opbygget en karriere som både skuespiller, kendt fra filmen »Underverden 2« og samfundsdebattør, blandt andet som elev på Politikens debat- og kritikerskole, der, som han siger, gav ham nogle »exceptionelt gode retoriske værktøjer.«
De værktøjer bruger Abud Mustafa i dag som modstander af SVM-regeringens bandepakke, som han anser for at være ineffektiv og kontraproduktiv. For nylig vakte han opmærksomhed, da han i Aftenshowet på DR udvandrede under en debat om bandepakken med Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg.
For nylig udgav Abud Mustafa lydbogen »Dø om så det gælder« om sin kriminelle fortid som medlem af banden »Brothas« i Mjølnerparken på Nørrebro. Her lærte han også Omar El-Hussein at kende.
Hvor Abud Mustafa i dag er regelmæssigt gæst i debatprogrammer, var han i 2015 en blandt flere end 600 deltagere i Omar El-Husseins opsigtsvækkende begravelse.
»Muslimer opfordres til at deltage i andre muslimers begravelser generelt,« siger Abud Mustafa i dag. »Omar El-Husseins begravelse faldt på en fredag. Hver gang jeg er til fredagsbøn, og der er en begravelse, har jeg været med. Det er kutyme, at muslimer deltager i hinandens begravelser.«
Synes du ikke, det ser mærkeligt ud, når flere hundrede personer deltager i en begravelsesceremoni for en terrorist, der netop har dræbt to mennesker?
»Vi har haft begravelser, der har været meget større end Omar El-Husseins begravelse. Omar Al-Husseins begravelse er slet ikke noget at råbe højt hurra for. I slutningen af nullerne var der en uskyldig mand, der døde. 2.000 gik i optog for ham på Nørrebro,« siger Abud Mustafa.
»Og så skal man heller ikke tage fejl af, at Omar El-Hussein på grund af hans opvækst i Mjølnerparken bare er født med et kæmpestort netværk, og derfor er der rigtig mange, der bor i hans område, som kommer til begravelsen. Der er også rigtig mange, der kommer af sympati med forældrene,« siger han.
»Selvom jeg tager afstand fra det, han har gjort, kan jeg jo godt sørge over, at det skulle komme så vidt. Omar var ikke fremmed for mig. Jeg kendte ham.«
I Facebook-opslaget fra 2018 betegner du Omar El-Hussein som »min bror i islam«. Hvad betyder det?
»Islam lægger ikke skjul på, at broderskabet er lidt anderledes end det normale, civile fællesskab er. Hos os er enhver muslim en anden muslims bror. Vi anser alle sammen hinanden som brødre i islam. Det er ikke noget nyt«
Anser du stadig Omar al-Hussein som »din bror i islam«?
»Jeg kan ikke andet end at anse ham som min bror i islam, når han er muslim. Hvad han har foretaget sig af handlinger, har jo ikke noget med ham som muslim at gøre,« siger Abud Mustafa.
»Jeg er ikke den, der skal anfægte, hvorvidt hans islam er berettiget eller ej,« siger Abud Mustafa. »Så er det som om, jeg siger, han ikke var muslim. Det kan godt være, at der er nogen, der er rigtig trygge ved at erklære det med det samme. Men det er jeg ikke. Jeg tør ikke at erklære ham som ikkemuslim. Det er ikke mig, der skal dømme ham for det.«
Under radaren
I 2015 mente Abud Mustafa, at den offentlige debat i kølvandet på Omar El-Husseins terrorattentat stillede urimelige krav til danske muslimer.
»På det tidspunkt følte jeg, at jeg skulle tage afstand fra noget, jeg ikke havde med at gøre. Men på grund af, at jeg har samme karakteristikker, som den her mand tilfældigvis har. Og det var den præmis, jeg nægtede at gå med på ved at sige, nej, jeg vil ikke tage afstand fra ham som muslim på den måde. Ja, for det var jo det, der skete dengang. Nu skal muslimer gå ud og tage afstand. Nej, det skal jeg ikke.«
Fordi der er folk som Omar El-Hussein, der begår terror i islams navn, vil nogle mene?
»Jeg skal heller ikke tage afstand hver gang, der er en muslim, der går over for rødt lys. Og du skal heller ikke tage afstand hver gang, der er en kristen, eller hvad det end er, du nu føler, du er, der begår en forbrydelse,« siger Abud Mustafa.
»Der er ingen tvivl om, at det, Omar gjorde, var forkert, og at han skulle pågribes af politiet. Selvfølgelig skal politiet forsøge at anholde ham,« siger Abud Mustafa.
»Den påstand politiet kom med, anfægtede jeg. Og det var det, der var intentionen med opslaget. At anfægte, hvorvidt politiet brugte den nødvendige magt, og hvordan de bruger magt generelt.«
Du ville starte en debat om politiets rolle, men i dine opslag nævner du intet om politiet?
»I kommentarfeltet bliver der jo så uddybet, når jeg begynder at kommentere både med mine venner, både ateister, og muslimer, som også begyndte at angribe mig. Og det var jo netop det, der var formålet dengang. Jeg skabte en kæmpe debat i forbindelse med det.
Hvorfor har du slettet de to opslag?
»Jeg slettede dem på et tidspunkt, fordi jeg kunne se, okay, det her er ikke måden at prikke hul på debatten på. Det kan jeg jo godt se i dag i hvert fald. Det er jo mange år siden, jeg har slettet det. Så det er mange år siden, at det gik op for mig, at retorikken og måden, det blev gjort på, kan tages ud af en kontekst. Det er derfor, vi snakker om det i dag.«
Hvordan ville du formulere dit opslag i dag?
»Jeg vil sige, at det er vigtigt, at vi tager den her debat op for at forstå, hvad det var, der drev en dreng, som er vokset op i Danmark så langt ud, at han begik angreb,« siger Abud Mustafa.
»Det kan ske igen. Vi er nødt til at snakke om det, så vi kan undgå, at det sker igen.«
Er der ikke behov for, at man går ud og siger, prøv at høre her, han var totalt på det gale spor her, det her er det værste, man kan gøre, og der er du i modsætning til, hvad du tidligere gjorde?
»Bestemt. En klar afstandtagen fra handlingerne, absolut, men det synes jeg også, at der er blevet gjort meget klart og tydeligt af samtlige institutioner og folk, der har islamisk baggrund, som har haft nogen som helst indflydelse i samfundet.«
