Filmen »Dumb Money« er ny i biograferne og positivt anmeldt i danske medier. Den handler om det amerikanske selskab GameStop, hvis aktier i begyndelsen af 2021 kortvarigt steg voldsomt. Det var under pandemien, hvor almindelige amerikanere under nedlukningen af ren kedsomhed begyndte at investere online på børsen.
Filmen hører til den kritiske tradition, der behandler en vigtig episode, så vi kan lære af den. Men med et stadigt mere venstreorienteret Hollywood lægger filmen sig i kølvandet på andre film, der groft forvrider virkeligheden (»Fair Game« 2010, »Truth« 2015). Havde man så blot valgt at gøre filmen til en komisk fabel i stil med vores hjemlige Olsen Banden-film, hvor der ikke hersker tvivl om, at Egon Olsen er kriminel, men hvor vi alligevel hepper på ham, Benny og Kjeld, før han får sin velfortjente straf.