Teis Gjervig lider af depression og angst: Vi er de overdødelige, men skal bevise vores dårligdom

At sidde på den psykiatriske akutmodtagelse kræver overskud, når man ikke har det, skriver Teis Gjervig. »Et overskud, man må låne fra andre. Hvis man har andre. Der kan rumme det.«

»Personligt kan jeg kan være bange for, hvordan var det mon gået mig, hvis jeg ikke selv havde haft de så omtalte ressourcer. Ikke for om jeg havde slået andre ihjel. Måske mig selv. Den tanke har tidligere strejfet mig. Sammen med en køkkenkniv over håndleddet,« skriver Teis Gjervig. Linda Kastrup

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

At sidde på en psykiatrisk akutmodtagelse er som er sidde til en jobsamtale. En samtale, du ikke har forberedt dig på. Med en beskæftigelse, du for alt i verden ikke ville ønske, du havde. Til et job, du hader, men ønsker dig mere end noget andet. Og hold op, hvor har jeg søgt det job mange gange.