Sådan taber USA den nye kolde krig

USA må hellere feje for egen dør, hvis landet seriøst vil udfordre Kina i en langvarig kamp om det globale overherredømme. Andre lande vil ikke alliere sig med en stormagt, som hviler på et stadigt mere usikkert økonomisk, socialt og politisk fundament.

»Troværdighedsgabet er endnu bredere, når det gælder klimaforandringer, der i uforholdsmæssig grad påvirker dem på den sydlige halvkugle, som er mindst i stand til at værne sig,« skriver Joseph Stiglitz. Eric Piermont/AFP/Ritzau Scanpix

USA ser ud til at være gået ind i en ny kold krig med både Kina og Rusland. Og de amerikanske lederes fremstilling af konfrontationen som en kamp mellem demokrati og autoritarisme består ikke lugtprøven, især på et tidspunkt, hvor de samme ledere aktivt gør kur til en systematisk menneskerettighedskrænker som Saudi-Arabien. Det er hykleri, der tyder på, at det i det mindste delvist er det globale overherredømme og ikke værdier, der virkelig står på spil.

I to årtier efter jerntæppets fald var USA klart nummer et. Men så kom katastrofalt misforståede krige i Mellemøsten, finanskrakket i 2008, voksende ulighed, opioidepidemien og andre kriser, der syntes at så tvivl om, hvorvidt USAs økonomiske model virkelig er så overlegen. Og med valget af Donald Trump, kupforsøget i USAs kongres, adskillige masseskyderier, et republikansk parti, der hælder til at undertrykke vælgerne, og fremkomsten af konspirationskulter som QAnon, er der mere end nok beviser på, at visse aspekter af USAs politiske og sociale liv er blevet dybt patologiske.