Når beslutningstagere har så meget magt, som en siddende regering har, bør de sætte en ære i at undersøge sig selv efter store og afgørende beslutninger.
Det er desværre ikke et princip, vi arbejder med i dansk politik. Her handler det i højere grad om taktisk positionering og om at kunne tælle til 90 mandater, end det handler om principper og respekt for retsstaten og demokratiet.
Det er det, vi ser lige nu, når regeringens støttepartier – først Enhedslisten, så SF og senest Radikale – falder pænt ind på linje og blokerer for en advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i minksagen. Enhedslisten endda i direkte forlængelse af kommissionsrapportens offentliggørelse, så man slet ikke kunne være i tvivl om, at den beslutning var truffet på forhånd. Et godt forhold til dem, der skal uddele ministerposter, vejer tilsyneladende tungere end retsstatens principper for støttepartierne.
For vi står på den anden side af en historisk samfundskrise, hvor regeringen sammen med Folketinget uden at blinke indskrænkede borgernes rettigheder og frihed og altså også nedlagde et helt erhverv uden at have sikret sig lovhjemmel først. Hvis ikke i sådan en situation, hvornår er det så vigtigt, at magthaverne lader sine beslutninger undersøge?
I Frie Grønne gør vi en dyd ud af, at være demokratiets vagthund. Og når det kommer til potentielle lovbrud og vildledelse af de borgere, som demokratiet handler om og eksisterer for, behandler vi alle vores kollegaer ens – uanset hvilken partifarve de har. Vi vil til enhver tid bakke op om en uafhængig undersøgelse, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt en minister har handlet i strid med loven. Det gør der i allerhøjeste grad i den her sag.
Hvad der til gengæld ikke hersker nogen tvivl om er, at flere topembedsfolk har handlet dybt kritisabelt. Det understreger Minkkommissionens rapport på det klareste. Men embedsfolkene er medarbejdere. I sidste ende er det de siddende ministre, der har ansvaret for at søge den rådgivning i embedsværket, de har brug for. Derfor er vi ganske enkelt nødt til at få undersøgt, hvor det politiske ansvar er placeret.
Tandløst blok-kammerateri
Det var nok de færreste, der havde regnet med, at SF ville gå mod Mette Frederiksen og Socialdemokratiets linje – det skulle være første gang meget, meget længe – men når Enhedslisten og Radikale i den her situation vælger at frikende statsministeren uden at få hendes ansvar undersøgt, er de medvirkende til præcis den samme splittelse i befolkningen, som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti skabte, da de forsøgte at frede Inger Støjberg fra at blive undersøgt. Jura og politik skal holdes adskilt, hvis borgerne skal kunne stole på magthaverne.
Tilliden til folkevalgte er i forvejen under hårdt pres og har været det længe. Og den eneste måde, vi kan begynde at genopbygge den på, er ved at hæve os over langt over politisk kammerateri og studehandler, hvor man beskytter sine politiske venner og sætter noget goodwill i banken. Det er en hån mod retsstaten og de borgere, det er meningen, vi skal repræsentere.
Frie Grønne kommer aldrig til at være til salg for politisk kapital. Vi kommer altid til at stå på demokratiets side og kæmpe mod den magtfuldkommenhed, der gennemsyrer dansk politik i dag, hvor etik, moral og demokratisk dannelse bliver parkeret uden for, når politikerne skal beslutte, om en kollega skal undersøges.
Så lad os få det valg, og lad vælgerne bestemme mellem tandløst blok-kammerateri og en principfast dedikation til demokratiet. Frie Grønne er helt klar.
Sikandar Siddique er politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti
