Opinion

Mange tager det nye børnesyn for gode varer – men det hviler mere på ideer og holdninger end forskning og viden

Vi mener ikke, at det nye børnesyn som begreb er underbygget tilstrækkeligt til, at vi bør tillægge det den værdi og tyngde, som det er blevet og fortsat bliver givet. Man drager med andre ord konklusioner om, hvordan børn er nødt til at blive mødt og forstået, som der ikke er forskningsmæssigt belæg for.

»I vores respektive arbejde har vi set, hvordan det nye børnesyn for nogle er blevet til et dogme, der i uhensigtsmæssig grad udfordrer forældre, således at uanset hvor stærkt de løber, sidder de tilbage med følelsen af at gøre det alt andet end godt nok,« skriver Marie Tolstrup og Maria Ørskov Akselvoll. Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lige nu præger begrebet »det nye børnesyn« den offentlige debat som aldrig før.

Det indgår i alt fra debatter om opdragelse og forældreskab til folkeskolen og kommunalpolitik. Og det er en vigtig debat, set i lyset af hvor meget indflydelse det nye børnesyn har fået inden for forældreskab, som børne- og ungeområdet.

Andre læser også

  • Synspunkter
    Abonnement
    Jurister går i rette med »meget mærkelig kritik« fra fagfælle: Hvem siger, at den internationale ret er særlig fin?
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Anne Sofie Allarp: Ja, Line Barfod, lad os endelig diskutere den importerede, opdyrkede og rabiate konflikt, som udfoldes af gadejuntaer og Gaza-aktivister i Danmark
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Tom Jensen: Først afdækkede medierne magten i Danmark. Nu angriber magten så medierne