Tom Jensen: Først afdækkede medierne magten i Danmark. Nu angriber magten så medierne
Højesterets dom i Samsam-sagen forleden blev endnu en understregning af, at den danske befolkning ville være holdt i et uoplyst mørke i en række betændte sager om magtens udøvelse i Danmark i de senere år, hvis det ikke havde været for frie og kritiske medier. Ansvaret for flere skandalesager er imidlertid kun blevet placeret i begrænset omfang hos dem, der havde magten. I stedet er magten i Danmark gået til angreb på medierne og pressefriheden.



