Kathrine Lilleør: Småborgerlighed findes til alle tider

Kathrine Lilleør, der er sognepræst, forfatter og samfundsdebattør, medvirker i podcasten »Den smukke borgerlighed«, hvor emner som småborgerlighed, værdipolitik og fejlbarlighed kommer på bordet.

foto
Kathrine Lilleør er blandt andet sognepræst i Skt. Pauls kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Ifølge sognepræst og debattør Kathrine Lilleør er det småborgerlige og den smukke borgerlighed hinandens modsætninger. Hvor en borgerlig dyd er at være fejlbarlig og erkende sine egne fejl, har småborgerligheden travlt med at pege fingre og benytter fordømmelsen som sit nærmeste våben.

»Uanset om man er klimaoptaget eller optaget af ingen sex før ægteskab – den der småborgerlighed findes til alle tider. Man fordømmer de andre og forestiller sig, at man kan udrense dem,« fortæller hun i podcasten »Den smukke borgerlighed.«

 

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.

 

Den manglende erkendelse af egne fejl og af, at vi ikke kan opnå det perfekte i livet – paradiset – har ifølge Kathrine Lilleør givet plads til personer som Rasmus Paludan, der taler lige ind i det småborgerlige hos mennesket, hvor man kun vil have, at andre er ligesom en selv.

»Ideen med at skulle se ind i sig selv har alle dage været at erkende de fejl, man begår. Hvor man ikke har så travlt med alle de andres fejl, men mindst en gang om ugen lige i et kort øjeblik erkender, hvad man selv går rundt og ikke er alt for god til.«

At turde erkende sine egne fejl og forsøge at gøre dem bedre ville gøre alle – også Rasmus Paludan – til en mere interessant samtalepartner, lyder det fra Kathrine Lilleør, som mener, det geniale i den demokratiske samtale netop er, at man kan tage fejl.

 

 

 

Alle tror på noget

Forestillingen om, at man skal skabe et paradis for alle, som alle vil være glade for, bunder ifølge Kathrine Lilleør i, at vi tror, vi kan regne det hele ud selv. Men vi skal passe på med at gøre demokratiet til den nye, politiske ideologi, hvor vi forelsker os i ideer om, at alting bliver paradis lige om lidt, hvis vi bare politisk agerer på en bestemt måde. For det er aldrig gået godt, når mennesker har forsøgt netop det - uanset om man er Stalinister, eller man tror på demokratisme.

»Alle tror på noget. I dag kalder vi det bare værdier. Værdipolitik er og bliver trospolitik, for det er overbevisningspolitik, hvor man kan fordømme hinanden ved hjælp af de værdier, som man selv finder på,« forklarer hun, og uddyber, at forestillingen om, at vi i Vesten er de gode, som har svaret på alt, også er en tro.

 

 

»Det er i virkeligheden at tro, at vi kan være jordiske prinser og prinsesser som med »det gode« kan gå ud i verden og omvende alle til vores tro. Det er og bliver en arrogance og en nedladenhed, men også et fatamorgana.«

Formålet med livet er ikke at opnå paradiset, for der vil altid være mangler. Vi kommer ikke til at opleve et stort, lykkeligt grandprix af godhed og mennesker, der falder hinanden om halsen og klimaforandringer, der bliver stoppet fra den ene dag til den anden. Verden og tilværelsen består i stedet af en opgave, der går ud på, hvordan vi bedst muligt kan være her med hinanden bevidst om, at det, vi gør, muligvis er store fejltagelser, lyder det fra sognepræsten.

»Måske er jeg helt gal på den. Kom og fortæl mig hvordan.«

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.