Israelske Omer Bartov har studeret holocaust i årtier – nu advarer han mod israelsk folkemord på palæstinenserne

Debatinterview med den israelske historiker og folkemordsekspert Omer Bartov om Israels fremfærd i Gaza og udsigten til et forestående folkemord.

Da Omer Bartov for næsten 50 år siden aftjente sin israelske værnepligt i Gaza, var den smalle landstribe langs Middelhavet allerede »et meget slemt sted«, der næsten dagligt kostede menneskeliv.

I dag ser den israelskfødte historiker og holocausthistoriker konturerne af et folkemord aftegne sig i den israelske stats svar på Hamas’ terrorangreb 7. oktober.