Regeringen kendes under varemærket SVM-regeringen. Med samme regerings seneste forslag om lovgivning til hindring af afbrænding af skrifter med væsentlig religiøs betydning – den utilbørlige handling – fyldes man med lede og foragt.
Det er helt tydeligt, at regeringen først og fremmest er interesseret i at beskytte Koranen, men for at skabe sympati i befolkningen for hensigten bruger man Toraen og Biblen som trojanske heste og indskriver også dem i lovforslaget.
Hr. udenrigsminister, hr. justitsminister og fru statsminister kan I henvise til og dokumentere, at ledende kristne og jødiske repræsentanter og deres kirkelige organisationer har bedt om denne beskyttelse?
Tilsyneladende kan man hindre afbrænding af islams »store grønspættebog«, Koranen, ved mere aktivt at bruge gældende ordensbestemmelser – jamen, så gør det dog! Mangler der tydelighed herom i linjerne i ordensbestemmelsen, så stram dem op. Sværere kan det vel ikke være? Tydeliggør, at brug af åben ild og afbrænding er absolut forbudt i forbindelse med demonstrationer af enhver art i offentlige områder.
SVM-regeringen vil fremover hos mig blive husket som »Sådan Vinder Moskeerne«-regeringen.
Karsten Therkildsen, Ferritslev
En rigtig krimi
En tidligere fremtrædende, mangeårig minister og en tidligere fremtrædende departementschef og chef for hhv. PET og FE er blevet anklaget for at være landsforrædere, og dermed skulle de 12 år i spjældet for at have afsløret tophemmelige statsoplysninger om et spionsamarbejde med USA, som viser sig allerede at være offentligt kendt. Men gåden er, hvem er den eller de egentligt skyldige?
Det er blandt andet oplyst i Weekendavisen 3. oktober i et interview med den føromtalte mangeårige minister, at regeringen, nogen tid forinden de to påståede landsforrædere havde begået deres brøde, godkendte en pressemeddelelse, der oplyste om det meget omtalte spionkabelsamarbejde med USA, som man nu ønskede de to herrer ind bag tremmerne for have afsløret offentligt.
I øvrigt blev samarbejdet allerede for cirka ti år siden afsløret af Edward Snowden. Avisen Information skrev dengang en længere artikel om sagen, så helt nyt og ukendt er forholdet ikke just. Men det har man i farten øjensynlig overset eller glemt.
Man kan tænke sit.
Der er stof til en krimi af Jussi Adler-Olsen. Vi andre glæder os til opklaringen.
Carl Dawids, København
Eksperter?
Det er da utroligt, at Danmark ikke er verdensberømt med alle de såkaldte eksperter, vi åbenbart ifølge medierne altid råder over. Eksperter i hvad, det oplyses sjældent, men man forventer, at læseren skal tage disse såkaldte eksperters ord for sandhed.
Altid lyder det, at regeringen eller politikere spinner, laver røgslør, fordrejer osv. en sag, men eksperterne – de siger, advarer, oplyser, fortæller sandheden. Gør de?
Hvis jeg skal tro på noget, vil jeg vide nøjagtigt, hvad den såkaldte ekspert er ekspert i, og hvorfor man bruger ham/hende/personen. Ofte er det de samme, som det enkelte medie anvender, og derfor ved man ofte også, hvad vej vinden blæser mht. svaret.
Helle Bockhoff, Helsingør
Selvskabt stresssyndrom
Nu går nogle samfundsledere ned med stress.
En minister her, et folketingsmedlem der. Borgmestre her og der og flere steder. Lederen af en virksomhed røg også med – alle er de gået ned med stress, som det hedder i det 21. århundredes sprogbrug. Vi husker, at de selvsamme politikere ikke har haft nogen skrupler med at formstøbe en senmoderne konkurrence- og evalueringsstat, hvor alt arbejde er til kritisk vurdering konstant, og hvor mange almindelige ansatte i flok går ned med stress.
Så ingen medfølelse herfra med de stressramte samfundsledere.
De opfordres til, at de under deres sygeorlov tænker nøje over, om ikke man skulle bremse konkurrencestats-ræsonen og droppe det inderligt overflødige evalueringstyranni og vende tilbage den traditionelt moderne opfattelse af den private og den offentlige sektor, hvor antagelsen som udgangspunkt er, at arbejdet bliver gjort godt, fordi nogen har til opgave at udføre det. Stol på medarbejderen.
Niels Henrik Jessen, Korsør
