Han blev kendt som forskeren, der forudså Trump – og han finder det slet ikke usandsynligt, at USA tager Grønland med magt

Trump og hans inderkreds bliver beskyldt for at hade Europa. I virkeligheden hader de en bestemt gruppe af europæiske ledere, mener den tysk-amerikanske politolog Yascha Mounk, der nærer en voksende frygt for, at Trump vil tage Grønland med magt i løbet af de næste fire år.

For ikke længe siden forekom scenariet uvirkeligt i både danske og grønlandske øjne.

At en amerikansk præsident skulle true en loyal alliancepartner og anvende verdens stærkeste militær til at tage kontrol over Grønland. Men for en af verdens førende demokratiforskere er risikoen for annekteringen voksende og faretruende reel.