Hamas-leder: Vi rejser os igen – som en Fugl Føniks
Ugens klip: En terrorleders løfte, en retorisk fordrejning og afslutningen på en æra. Tre internationale citater fra ugen, der gik, sætter ord på verden lige nu.

Ugens klip: En terrorleders løfte, en retorisk fordrejning og afslutningen på en æra. Tre internationale citater fra ugen, der gik, sætter ord på verden lige nu.

Efter et års kampe med Israels militær er den palæstinensiske terrorgruppe Hamas militært svækket. Men det er midlertidigt, lovede en af Hamas tilbageværende ledelsesfigurer, 68-årige Khaled Mishaal, i et interview med nyhedsbureauet Reuters i Qatars hovedstad, Doha, i anledning af etåret for 7. oktober:
»Vi gennemgår faser, hvor vi mister martyrer (ofre), og vi mister en del af vores militære kapaciteter, men så stiger den palæstinensiske ånd op igen, ligesom Fugl Føniks, takket være Gud.«