Da den amerikanske filosof Francis Fukuyama efter Murens fald erklærede verdenshistorien for afsluttet, troede han stadig på det liberale demokratis uundgåelige triumf på globalt plan. I dag ville kun de færreste naive sjæle hævde, at demokratiske og liberale idealer går sin sejrsmarch gennem verden. I en analyse for webstidsskriftet American Purpose minder Fukuyama om, at man som regel først sætter pris på sine vilkår, når de ændrer sig.
»Liberale værdier som tolerance og individuel frihed værdsættes mest intenst, når de bliver én nægtet: Folk, der bor i brutale diktaturer, ønsker den simple frihed til at ytre og forsamle sig og at kunne praktisere deres religion, som de vil. Med tiden begynder man at tage livet i et liberalt samfund for givet, og følelsen af et delt fællesskab forekommer tyndslidt. Således drejer diskussionerne mellem venstre og højre i USA sig i stigende grad om identitet og i særlig grad racemæssige identitetsspørgsmål, snarere end om økonomisk ideologi og spørgsmål om statens rette rolle i økonomien.«
