For to år siden skaffede James Marriott sig af med sin smartphone – nu advarer han mod en alvorlig krise

I store dele af Vesten læser folk ikke længere bøger. Det postlitterære samfund forstærker den politiske polarisering og udgør en decideret trussel mod demokratiet, mener den engelske litterat og kulturkritiker James Marriott, der udpeger smartphones som hovedfjenden.

Internettet minder den britiske litterat og skribent ved The Times James Marriott om en mørk middelalder, hvor analfabeter lader sig styre af stammementalitet, følelser og fjendebilleder. 
Internettet minder den britiske litterat og skribent ved The Times James Marriott om en mørk middelalder, hvor analfabeter lader sig styre af stammementalitet, følelser og fjendebilleder.  Privatfoto: James Marriott

Når stadig flere unge mennesker i Vesten ikke længere er i stand til at læse en roman til ende, er det en bombe under demokratiet.

For det er en bærende søjle i et civiliseret samfund, der begynder at vakle, når hele generationer mister evnen til at fordybe sig i komplekse tekster.