Den nye kontanthjælpsreform blev vedtaget sidste år og trådte i kraft i denne sommer.
Det betyder, at en række folk nu får udbetalt mindre, flere tusinde kroner mindre i nogle tilfælde. Det betyder at de – i en tid med dyre boligudgifter og endnu dyrere mad – risikerer at skulle overleve på en indtægt på under 7.000 kroner.
Det er det så godt som umuligt at finde en bolig for. Ikke mindst i de større byer, hvor huslejeniveauet er nådesløst.
Det betyder også at kommunerne i disse dage piller mennesker af ventelister til akutte boliger. Ikke fordi de ikke mangler et sted at bo, det gør de. Men fordi de ikke længere har mulighed for at betale huslejen.
Men hvad så med børnene? De bliver vel begunstiget med fritidstillæg? Det kommer så sandelig an på, hvilket nummer de har i søskendeflokken. Det lille tillæg til fritidsaktiviteter har nemlig et loft på maksimum tre børn.
Så hvad har Dolly Parton, Henrik Pontoppidan og prinsesse Josephine til fælles?
De er alle fjerde barn i en søskendeflok. Det betyder, at de alle ville ryge direkte ned ad brættet, hvis deres forældre var blevet ramt af den nye kontanthjælpsreform.
Det betyder, at de alle ville få en mærkbart dårligere barndom sammenlignet med før reformen trådte i kraft.
I gamle dage var det en prioritering så vidt muligt at skærme børn, når man pønsede på økonomiske straffeaktioner til de mest udsatte. Men det er åbenlyst ikke tilfældet her.
Børnefattigdommen stiger i disse år, og det har konsekvenser. En fattig barndom er noget af det mest skadelige, man kan byde et menneske, det siger al forskning. Det har stor betydning for livsmuligheder, social opstigning og helbred.
Derfor burde den nye kontanthjælpsreform trækkes tilbage. Eller i det mindste få et servicetjek.
Charlotte Lund, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (EL)
Man kan godt indføre lavere moms
Når regeringen hævder, at statens it-systemer forhindrer, at man kan indføre lavere moms på fødevarer, virker det besynderligt.
Danmark har længe haft forskellige momssatser: Aviser og dagblade betaler 0 procent moms, mens vi har 25 procent på alt andet. Nu får vi også 0 procent moms på bøger fra 1. januar 2026.
Desuden ligger pligten til at bogføre og beregne moms hos butikken. Ikke hos staten. Det er således butikkerne, som skal omstille sig til lavere salgsmoms på dagligvarer.
Mon ikke gerne de både kan og vil det? Staten skal bare efterfølgende modtage nettomomsen fra butikken og alle moderne bogføringssystemer kan udmærket håndtere flere momssatser.
Det er altså bare at sætte i gang. For eksempel halvere momsen på alle fødevarer. Så kan vi, forbrugerne, spare penge på vores vigtigste indkøb.
Søren Revsbæk, Næstved
Vintertræk for lystbåde
Mens trækfuglene er på vej sydpå, vil man snart se et større antal danske lystbåde sejle mod den svenske kyst til vinteropbevaring.
Lystbådenes svenske vinterophold skyldes, at bådejerne slipper for at betale statsafgiften på deres bådforsikringer, mens båden er i Sverige.
Nuvel, vil en landkrabbe måske tænke, det kan vel ikke betyde så meget. Men afgiften udgør 1 procent af forsikringssummen. Så på en større båd, kan det hurtigt være mange penge og ofte et større beløb end selve forsikringspræmien. Den sparede statsafgift kan under vinteropholdet i Sverige så bruges til andre ting – måske et nyt instrument, til maling eller andre reparationer på båden. Så mens de svenske bådservicefirmaer blomstrer, så må de få tilbageværende danske serviceværfter se langt efter omsætning og vækst. Ak ja, hvor unødvendig og ødelæggende misundelsespolitik.
Lars Olsen, Dragør
Hundeloven strider mod dyrlægernes løfte
Som dyrlæge har jeg – ligesom mine kolleger – aflagt en ed. Et løfte om at sætte dyrets sundhed og velfærd først. At handle med omsorg, respekt og faglig integritet overfor de dyr, vi har viet vores liv til at beskytte og behandle.
Netop derfor er det dybt problematisk, at vi med Hundeloven i hånden bliver bedt om at aflive raske, velfungerende hunde udelukkende på grund af deres race eller en enkelt episode, der ikke nødvendigvis afspejler hundens samlede adfærd.
Hundeloven giver i dag mulighed – og i visse tilfælde pålæg – for aflivning af hunde, som vurderes at udgøre en fare eller som tilhører bestemte racer. Men loven levner alt for lidt plads til faglige vurderinger, individuelle hensyn eller rehabilitering. Den tager ikke højde for kontekst, opdragelse eller den enkelte hunds faktiske adfærd.
Det placerer dyrlæger i et uløseligt etisk dilemma. På den ene side står myndighedernes afgørelser og ejerens fortvivlelse. På den anden side står vores professionelle og moralske forpligtelse: At beskytte dyret – ikke tage dets liv uden sundhedsfaglig begrundelse.
Når vi afliver et dyr, er det fordi, det er sygt og livet ikke længere er værdigt. Ofte har vi kæmpet for dyrets liv og haft lange svære samtaler med de pårørende om dyrets velbefindende. Vi kæmper for liv, vi tager ikke bare liv.
Når en rask og social hund skal aflives, ikke fordi den er syg, men fordi den er »forkert« ifølge loven – så går det imod alt, hvad vi har lært og lovet. Det sætter os i en situation, hvor vi enten må bryde vores etiske løfte eller risikere en professionel konflikt.
Vi har brug for en opdatering af Hundeloven. En lov, der baserer sig på evidens, adfærdsfaglig viden og individuel vurdering – ikke forsimplede racekategorier. En lov, der lytter til fagfolk og som giver dyrlæger mulighed for at stå ved deres løfte – ikke tvinger dem til at bryde det.
For i sidste ende handler det ikke kun om hundene. Det handler også om, hvilket samfund vi vil være. Et samfund, hvor vi behandler dyr med respekt og retfærdighed – eller et, hvor frygt og fordomme afgør deres skæbne.
Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
